51 / 320
44
om Uoverensstemmelsen imellem ham og Guldberg var det, da han
paa Grund af Opposition imod dennes Indgriben i Bankstyrelsen fik
sin Afsked fra Overbankdirektionen (19. Aug. 1783). Det er under
saadanne Forhold ikke underligt, at han blev draget ind i de For
handlinger imellem flere af Guldbergs Modstandere, der førte til Rege
ringsforandringen af 14. April 1784. Der varved denne Lejlighed
gjort Regning, bl. a. af
A. P. Bernstorff,
paa,at hanskulde træde
ind i Konseillet, hvad ogsaa skete. Men uheldigvis var S. den Gang
begyndt at blive legemlig svækket som Følge af apoplektiske Anfald,
hvoraf det første havde ramt ham i Dec. 1781. Under Indflydelse af
den tiltagende Svækkelse af hans Arbejdskraft, der var en Følge
heraf, blev det i Virkeligheden ikke noget energisk Arbejde, han kunde
udføre som Statsminister. Han døde 10. juli 1789.
Under Tidsafsnittet imellem Struensees Fald og 1784 havde han
1776 giftet sig anden Gang, med en Enke efter Ronferensraad J. G.
Klinggraf, Margrethe Elisabeth f. Grøn, der overlevede ham. Ligesom
hans første Hustru bragte hun ham Formue, men fødte ham ingen Børn.
Det Portræt, man har af S., malet af Juel, gjør et overordentlig
tiltalende Indtryk, baade klogt og elskværdigt. Dertil svarer helt det
Billede, man faar af ham ved at sysle med hans Historie. Man ser
i ham ikke alene den udmærkede Embedsmand og jurist, men ogsaa
en Mand med humane og ædle Grundsætninger, og hvad man hører
om ham som Privatmand, tyder paa, at han har været en saare elsk
værdig Personlighed.
.1. I I . D e u n t/.e r, H e n rik Sta m p e (1S 9 1).