53 / 320
4 6
Hans Iver for at sikre Borgerne fri Adgang til Domstolene stod
i Sammenhæng med hans Bestræbelser for i det hele at beskytte
dem mod Overgreb fra Statsmagtens Side. Embedsmænd, der viste
sig for ivrige til at udsuge Folk med Sportler (som jo i de Tider til
faldt dem selv), forsømte han ingen Lejlighed til at indskærpe, at de
vare til for Publikums Skyld og ikke omvendt. Under den enevæl
dige Konges Beskyttelse skulde Borgerne i videst muligt Omfang nyde
Frihed og Lighed for Loven. Foranstaltninger f. Eks. gaaende ud
paa at paalægge Bønderne Tarvelighed i Klædedragt modsatte han
sig, fordi de kun kunde bidrage til at udvikle en uheldig Følelse af
Standsforskjel; snarere skulde de højere Stænder i saa Henseende
foregaa de andre med et godt Eksempel. I det hele følte han en
varm Interesse for at hæve og frigjøre Bondestanden, om end han
med den Forsigtighed, som ogsaa til en vis Grad hans Stilling
paalagde ham, anbefalede at gaa langsomt til Værks. Ogsaa for
Næringsfrihed, imod Lavsvæsen og Kjøbstadsprivilegier træder han i
sine Betænkninger ofte i Brechen. Overfor Militærmagten er han
stadig paa sin Post, naar den forsøger at ville tilrane sig jurisdiktion
over civile Borgere eller begaar andre Overgreb, og det lykkedes ham
ogsaa ved bestemt Optræden at faa afværget et Forsøg, der blev
gjort paa at faa pensionerede Opficerer ansatte i de forskellige civile
Embeder.
Indtog saaledes S. end i mange Retninger et oplyst og frisindet
Standpunkt, kan det dog ikke undre, at han i enkelte Henseender kun
var et Barn af sin Tid. Dette viste sig saaledes med Hensyn til hans
kriminalistiske Opfattelse, i det han sluttede sig til den gamle Af-
skrækkelsestheori og som Følge deraf var tilbøjelig til ret strænge,
ja barbariske Straffe, jvfr. saaledes den af ham forfattede Plakat af
18. Decbr. 1767 om Straffen for »melankolske og tungsindige Menne
sker«, der alene for sig selv at blive af med Livet begaa Mord; dog
gribe ogsaa her hans menneskelige Følelse og sunde Sans ikke sjæl
den regulerende ind og lempe Princippets Strænghed. Det er sa a
ledes vel ikke i samme Grad for hele Værkets Vedkommende, at det
har bevaret sin direkte Betydning for Nutiden, — allerede paa Grund
af Forandringer i Lovgivningen ere jo store Partier traadte ud af
Kraft. Men som et smukt Minde om en i mange Maader fremragende
Personlighed, der i sjælden Grad forenede fint juridisk Skarpsind med
sundt praktisk Judicium og brav, human Tænkemaade, ville S.s Er
klæringer blive staaende og kunne tjene Eftertiden til Belæring og
Efterfølgelse.
Nogen udpræget Initiativets Mand var S. ikke. Skjønt det ogsaa
hørte til hans Embede som Generalprokurør at indgive Forslag til nye
Love, er det dog ikke mange af Betydning, der i Følge hans Foran
staltning saa Lyset. Dog kan som Exempler paa saadanne Love
nævnes Forordningen af
6
. Okt. 1753 om Hasardspil, af 14. Maj 1754
om Aager og Kredit til umyndige og Forordningen af
8
. April 1768,
der hjemler Arvingerne det saakaldte »beneficium inventarii«. S.s