57 / 320
Prøvelse hans Ansøgning var underkastet, nemlig det daværende
danske Kancelli, hvis ikke et af dette Kollegiums mest fremragende
Medlemmer havde paa Forhaand været overtydet om dets Fuldkom
menhed; dette Medlem var naturligvis — Etatsraad Stampe selv.
Hans Bilag indeholder nemlig kun en Beskrivelse af de norske Stam-
per’s Vaaben: et Hjortelaar med Pil igjennem, en Omtale af en Haa-
gen Stampe, der skal have levet 1388 (og som altsaa foranlediger
Patentets Udtryk, at Familien var i Anseelse i Dronning Margrethes
Tid), et Uddrag af en norsk Vaabenbog og endelig Paastanden om
de nulevende Stampe’rs Nedstamning fra Søren Stampe, hvem Etats-
raaden henregner til de norske Stampe’r. Intet af det saaledes an
førte holder Stik: Søren Stampe var ikke Stamfader til Etatsraad
Stampe, han hørte ikke til de norske Stampe’r, thi han førte ikke et
Hjortelaar; den citerede Vaabenbog er sammenskreven i forrige Aar-
hundrede og kan altsaa ikke bruges som gyldigt Bevis, hvor Talen
er om en langt tidligere forekommende Slægt, og de i den nævnte
Personer, Alf paa Vaage, Halvard Alfssøn og Poul Halvardsen førte
vel et med en Pil gjennemskudt Hjortelaar, men ikke Navnet Stampe;
de norske Genealoger henregne dem til en ellers temmelig ubekjendt
Slægt Giesling; den 1388 forekommende Haagen Stampe, hvem ogsaa
Adels-Lexiconet henregner til de norske Stampe’r, hed i Virkeligheden
Haakon Munaansøn Stumpe og førte en Ulv eller Ræv i sit Vaaben,
(jvfr. Diplomatarium Norwegicum II., III., IV. og Klevenfeldts og
Langebeks Seglsamlinger i Geheimearkivet), hvorved altsaa al Tale
om norske Stampe’rs Anseelse i Dronning Margrethes Tid bliver
til Fabel.
Vaabnet med Hjortefoden og Pilen endelig, som de norske Stam-
pe’rs ifl. Etatsraad Stampe’s Beretning »bestandig haver ført«, kjendes
i Virkeligheden i den ældre dansk-norske Heraldik, foruden fra de
førnævnte Medlemmer af Slægten Giesling, kun fra et eneste Doku
ment, nemlig fra en i Aaret 1556 udfærdiget Vidisse af et af Kong
Christiern I. den 19. December 1480 for en »Jep Nielsen af Norge«
udstedt Adelsbrev, hvorved der gives ham til Vaaben: »et blaat Laar
af en Elg og en Straale sat igjennem udi et hvidt Felt og to Vessel-
horn oven paa Hjelmen.« Men denne jep Nielsen vides ikke at have
ført Navnet Stampe, hans øvrige Livsforhold og eventuelle Efterkom
mere kjendes slet ikke. De nulevende Stampe’rs Slægt, der fører
hans Vaaben, gjør end ikke Krav paa at nedstamme fra ham, uagtet
det næppe er for dristigt at paastaa, at hvis han ikke er den histo
riske Repræsentant for de »ældgamle Norske Stampe’rs adelige Fa
milie«, saa har denne adelige Familie aldrig nogensinde existeret.
Den hele Støtte for de nulevende Stampe’rs gamle Adel ind
skrænker sig da til, at denne Slægt, der oprindelig er en Præstesiægt,
fører det adelige Navn Stampe; men det er en bekjendt Sag, at mange
Præstefamilier bare adelige Navne som Abildgaard, Bille, Gjøe, Grubbe,
Hvas, Høeg, juel, Krabbe, Kragh, Lykke, Munk, Pors, Prip, Sparre,
Vind og mange flere, uden at de derfor havde det Mindste med de
vedkommende Adelsslægter at skaffe,
5 0