56 / 320
4 9
kjendte Søren Stampe til Gjerdrup, men dette er ganske urigtigt, thi
hans originale Segl i Geheimearkivet viser, at han førte et helt andet
Vaaben, nemlig to korslagte Pile i Skjoldet og samme Mærke paa
Hjelmen. Af denne sidste Grund kan han heller ikke, saaledes som
det paa Stamtavlen angives, være Stamfader til den nulevende Slægt,
der aldrig vides at have ført dette Vaaben, ligesom der overhovedet
ikke kjendes Efterkommere af Søren Stampe paa Mandslinien. Den
nulevende Slægts Ælde bliver derved yderligere reduceret et Aarhun-
drede, dens Stamfader bliver nu Jesper Stampe, der siges at have
været »Borgermester og Befalingsmand i Nyborg«, en noget uhistorisk
Embedsstilling, og hverken han eller hans Søn Hans Stampe har da
heller været til at finde i noget samtidigt Dokument.
Altsaa bliver den første historisk paaviselige Mand af den nu
levende Slægt Stampe Præsten Jesper Hansen Stampe i Nyborg
1596— 1641, og han henhørte ikke til den danske Adel. Hverken han
selv eller hans Nærmeste have fyldestgjort de Forpligtelser, som paa
hvilede en Datids Adelsmand; han eiede ikke frit Jordegods, han
ydede ikke Rusttjeneste, han har ikke forseglet nogen af de adelige
Hyldinger, og det er ikke paavist, at han var adelig gift. Selv i det
usandsynlige Tilfælde, at Jesper Hansen Stampe gjennem ægtefødte
Mandsled var en Descendent af en af de ovennævnte adelige Slægter,
er det dog sikkert, at Adelsskabet var gaaet tabt paa en eller anden
Maade; thi Adelsmandtallene vise, at der i Aarene 1550—1660 ikke
levede nogen dansk Adelsslægt af Navnet Stampe.
Det var da heller ikke under Paaberaabelse af sin Nedstamning
fra nogen af de ovennævnte danske (eller holstenske) Slægter Stampe,
at en af Jesper Hansen Stampes Efterkommere, den lærde Henrik
Stampe, den Gang Etatsraad og Generalprokurør, i Aaret 1759 ansøgte
om og erholdt et fornyet Adelspatent. 1 dette Patent hedder det
nemlig, at Etatsraad Stampe »skal nedstamme af de ældgamle Norske
Stampe’rs adelige Familie, som tilforn og allerede i Dronning Marga-
rethas Tid haver været i Anseelse.« Om denne norske Slægt Stampe
giver den førnævnte trykte Stamtavle saa ringe Oplysning som vel
muligt; den kjender nemlig kun en Dame af den, dens sidste Skud,
og selv for hendes Vedkommende rækker Kjendskabet ikke engang
til hendes Navn end sige til hendes Fødselsaar, Dødsaar, Forældre,
etc., etc.
Stamtavlens ukjendte Forfatter og Etatsraad Henrik S. ere ogsaa
uenige om Forholdet til denne norske Slægt, thi den førstnævnte lader
de nulevende Stampe’r nedstamme fra den paa Spindesiden, medens
Etatsraad Stampe aabenbart gaar ud fra, at han paa fædrene Side
er af de norske Stampe’r. Vi skulle ret snart se, at denne Uvished
har sin gode Grund, men foreløbig bør der gives Etatsraadens Mening
Fortrinet, thi i det ham givne Patent hedder det, at han sit Adelsskab
»nøyagtigen beviist haver«. Uheldigvis haves hans nøiagtige Bevis endnu,
nemlig det med hans Ansøgning om Adelspatent fulgte Bilag, thi dette
Bevis er af den Beskaffenhed, at det næppe vilde være blevet godkjendt
af den forøvrigt i den Art Sager temmelig kritikløse Autoritet, hvis
Stampe og Thestrup
4