S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

3 7

Hendrik de Stampe

skriver Dr. G. L. Baden i »Den danske

og norske Lovkyndighedshistorie«, Kbhvn. 1809, følgende:

. . . De til den ledige juridiske Profession konkurerende Rivaler

vare foruden Ancher, Hofretsassessor og Kancellisekretær Niels Horre-

bow — Isak Andreas Cold — Peder Wartberg — Konrektor Mag.

Hendrik Stampe — og Bernhard Møllmann. Alle disse maatte offent-

lig paa Universitetets store Auditorium forsvare hver sin trykte juri

diske Disputats. Anchers som angaar Hævd og til Slutning desuden

angiver endel juridiske Sætninger af alle Lovkyndighedens Dele,

Stampes om Testamenter, Colds om Benægtelsesed, og Wartbergs

om Veksler, have alle, mere og mindre Hensyn til vore danske og

norske Love. Møllmanns Disputats indeholder mest juridiske Old

sager, og Horrebows de jure Principis dispensandi cirka poenas in

causis homicidii maa enhver, der har læst den, tilstaa mig kunne

heller passere for en teologisk Doktordisputats end et juridisk Prøve

skrift, saa bebrammet er det med dicta probantia af Bibelen og Alle

gater af Patres og andre gejstlige Forfattere. Men af disse seks

Konkurrenter holdt kun de tre, nemlig Ancher, Stampe, og Møllmann

tillige Prøve-Forelæsninger et helt Aar igennem. Disse tre sejrede

og forsaavidt de alle straks blev Professorer; dog til Lykke for vor

videnskabelige danske og norske Lovkyndighed henvistes den tyske

Møllmann til sit Fag Oldsager, og Ancher og Stampe overdroges det

som juridiske Professorer at fortsætte og fuldføre hvad deres berømte

Lærer Højer havde begyndt paa. Begge rygtede de og i mange Aar saa-

ledes deres Ærinde, at næst Højer bør Navnene Kofoed, Ancher ogStampe

staa som de mest glimrende i vor danske Lovkyndigheds videnska

belige Historie, ja Høiers udmærkede Fortjenester af denne Videnskab

skulle uden Eftermænd som disse vist have bievne mindre varende.

Hvad Stampe var for videnskabelig Lovkyndighed baade som

Professor og som Statsmand har afdøde Jacob Baden smukt og ud

førlig skildret i den over ham i Universitetets Navn holdte Sørgetale,

hvis Indhold ieg og tillader mig her at anføre, da jeg ikke ved noget

mere eller bedre herom at kunne sige.

(Laudat Henrici de Stampe. Hafniæ 1789. Aftrykt mellem Tale

rens Opuscul Latin. p. 453 til 476).

Stampe, som tidlig, maaske opmuntret af sin Morbroder Pro

fessor Thestrup, fik Smag paa den Wolfiske Filosofi, havde af bræn

dende Lyst efter selv at høre den store Wolff, nedlagt sit Konrektorat

i Aalborg, for at rejse til Marburg, Wolffs Tilflugtssted for de halliske

Teologers rasende Forfølgelse. Med hvad Nytte, han havde hørt

Wolff, viste han og straks efter sin Hjemkomst i sin Doktordisputats.

Den wolfsiske Filosofies Forbindelse med Lovkyndigheden, tror hans

Lovtaler Stampe skylder sine største Fortrin. Ikke at en Lovkærlig

bør være Tilhænger af nogen vis Sekt i Filosofien, da han bør dømme

om Borgernes Rettigheder ikke efter akademiske eller stoiske Grund

sætninger, men efter enhver Stats Love, og, naar disse ikke slaa til,

efter Billighed, men fordi den vvolffiske Filosofi, som har taget Mathe-

matikens Evidents til Mønster, frembringer saavel i det lærde, som i

ethvert Foredrag dette Lys, denne Orden og Tydelighed, hvorved ikke

allene Stampes Forelæsninger, men ogsaa hans Svar og Erklæringer

udmærke sig. . . Stampe var den første ved dette Universitet, som