46 / 176
anden Grund tilbage i Løbet af de nærmest følgende Aar. Der fandt
saaledes en Fornyelse af Lærerstaben Sted. Medens en stor Del af
Læ re rne tidligere kun havde haft Undervisning som Bibeskæf
tigelse, blev det nu mere og mere Lærere af Fag, der knyttedes
til Skolen. Flere af dem havde i Forvejen virket ved Købmandssko
len og havde der skaffet sig Øvelse og Erfaring med Hensyn til H an
delsskoleundervisningen, og at de fleste af dem havde gjort denne til
deres Livsgerning betød, at der ofredes langt mere Tid og flere Tan
ker paa Udbygningen af Undervisningen, end der havde været Mu
lighed for under de tidligere Forhold. At det var faste Lærere, der
nu virkede ved Skolen, betød ogsaa, at der mellem dem og Eleverne
kom en nøjere Kontakt end før, og det blev min Opgave, da jeg ved
Overflytningen var blevet Overlærer ved Skolen, at sørge for, at de
daglige Forhold blev lagt saaledes til Rette, at baade Lærere og Elever
befandt sig vel der.
Ved sit Studium af Handelsskoleforholdene i andre Lande blev det
Forstander Jacobsen klart, at Skolen bar sit Navn med Urette. Ved
en Handelshøjskole forstod man en højere Læreanstalt, hvor H an
delsvidenskaben dyrkedes efter lignede Metoder som dem, der an
vendtes ved Universiteternes Undervisning. Det var ikke mere Til
fældet i Niels Brocks Handelshøjskole, og han fik derfor gennemført,
at Navnet i 1911 blev forandret til Niels Brocks Handelsskole. Der
ved blev Skolen placeret rigtig udadtil og frigjorde sig for den noget
uheldige Klang, „Handelshøjskole“ efterhaanden havde faaet her
hjemme, ved at det anvendtes selv af private Handelsinstitutter, der
kun havde to eller tre Maaneders Kursus i de forskellige Handelsfag.
Forstander Jacobsen stilede imidlertid højere. Naar Eleverne gik
2 Aar i Niels Brocks Handelsskole, efter at de havde gaaet et Aar i
Realklassen, havde de gaaet 3 Aar i Skole efter Mellemskoleeksamen,
altsaa lige saa længe som i Gymnasierne, og hvorfor skulde de saa i
Grunden ikke lige saa godt have Adgang til Universitetet som Stu
den te rne? Under Paavirkning af denne Tanke omlagde han i 1909
Skolens Undervisningsplan i almendannende Retning og ud fra den
45