en planmæssig Undervisning knyttedes valgfri Forelæsninger i spe
cielle Fag, hvorved Arbejdet kunde faa et vist handelshøjskolemæssigt
P ræg . Ogsaa han tænker sig, at Skolen kan blive et Grundlag for
dem, der vil gaa over i Udenrigstjenesten, men for dem maa der da
indrettes specielle Forelæsninger, efter at de har gennemgaaet Sko
len. Det blev imidlertid aldrig til noget.
Forstander Jacobsen var ogsaa ivrig for at udnytte Skolen til Ud
dannelse af Handelsskolelærere. Han vilde optage Folkeskolelærere
med tilstrækkelige Sprogkundskaber og lade dem gennemgaa Skolen.
De vilde derigennem faa et saadant Kendskab til Handelsfagene, at
de vilde egne sig godt til Handelsskolelærere, naar de senere fik An
sættelse som Kommunelærere rundt omkring i Købstæderne. Der
blev gjort et Forsøg, men det førte ikke til noget Resultat og blev der
for opgivet. Det var nemlig dyrt at gennemføre, da man maatte regne
med, at skulde man faa Folkeskolelærere til at tage denne Ekstraud-
dannelse, maatte de baade have Skolegang og Ophold gratis. Ideen
var i øvrigt meget tiltalende, men var langt forud for sin Tid. At ofre
saa meget paa Uddannelsen af Handelsskolelærere kunde ikke gen
nemføres dengang, og kan det næppe heller endnu.
Den nye Skole, der var kommet ind under Forstander Jacobsens
Ledelse, optog ham stærkt, og han ofrede megen Tid paa at sætte
sig ind i Forholdene i Udlandet og skrev en Del derom for at fremme
Forstaaelsen af den Betydning, en højere Handelsskoleuddannelse
kunde faa for Købmandsstanden. Uden Betydning var dette ikke for
Skolens Trivsel, og den Agitation, man i øvrigt satte i Gang for at
øge Tilslutningen til den, skaffede den flere Elever. Det vilde imid
lertid næppe have betydet noget ud over de første P a r Aar, var Sko
lens Undervisning ikke blevet reorganiseret.
Det slaas nu fast, at „Undervisningen vil helt igennem blive plan
lagt med det praktiske Liv for Øje“ . Handelsfagene og Sprogunder
visningen stilles i Forgrunden, og der kommer i disse Fag en Række
nye Lærere til, der er indstillet paa at modernisere Undervisningen.
Det var kun forholdsvis faa af de tidligere Lærere, der fulgte med
over i Købmandsskolen, og de fleste af dem trak sig af den ene eller
44