40 / 176
var nemlig et overordentlig rettænkende Menneske og meget for-
staaende, naar han først var klar over, hvordan Forholdene laa, og
han havde alle Betingelser for at sætte sig ind i en Sag.
Som Skolemand var han først og fremmest Lærer og glædede sig
ved at undervise. Han sagde engang til m i g : „Jeg har altid elsket at
undervise og aldrig brudt mig om Administration, og saa er det det,
jeg væsentlig er kommet til at beskæftige mig med,“ og han sagde
det paa en saadan Maade, at jeg fik det Indtryk, at han syntes, Skæb
nen ikke havde været ham alt for gunstig. Han vilde have været en
storartet Rektor for et Gymnasium, hvor en fast Plan skulde følges,
og vilde i en saadan Stilling sikkert være blevet elsket og forgudet
af sine „Drenge“ , som han altid kaldte sine Elever. Han var en dyg
tig Skolebestyrer, der havde udmærket Orden i sine Ting, og dertil
hjalp i høj Grad hans glimrende Hukommelse. „Han glemmer aldrig
noget,“ sagde Inspektør Johnsen om ham. Og pædagogisk set var
han en god Skoleleder, der nok skulde gribe ind, naar der var Grund
ti' det; dog kunde hans stærke Sympati undertiden gøre ham blind.
39