NielsBrocksHandelsskole

Rede for sin Stilling, og da der ikke var nogen, der kunde sætte

nogen Plet paa hans Redelighed, døde Angrebene efterhaanden h e n ;

men det varede noget. De blev fra Aviserne ført frem i Rigsdagen,

hvor en saa betydende Mand inden for Socialdemokratiet, som K. M.

Klausen var i Skolespørgsmaal, tog dem op. Den Skævhed, der var

i Ordningen, blev senere rettet, uden at der paa noget Punkt havde

kunnet siges Dr. Møller noget paa.

Angrebene rejste imidlertid en vis Uro om De Brockske Handels

skoler, og denne søgte Angriberen nu at udnytte. Tilgangen til Sko

lerne var jo ikke .saa stor som ventet, og navnlig søgtes de af for

holdsvis faa fra Provinsen. Grunden dertil var naturligvis, at Op

holdet i Hovedstaden var for dyrt. For nu at give Provinsens unge

fremadstræbende Handelsmænd Adgang til at faa denne videre-

gaaende Uddannelse søgte man i 1894 Staten om et T ilskud; og der

blev i 1895 bevilget den Kr. 6000,— , som skulde anvendes til Fri

pladser til Elever fra Provinsen. Der meldte sig imidlertid ikke saa

mange Elever derfra, at hele Beløbet kunde finde Anvendelse, og da

Skolens Økonomi ikke var for god, indgik man i 1899 til Ministeriet

med et Andragende om, at de 6000 Kroner maatte blive ydet som et

almindeligt Tilskud til Skolernes Drift, dog saaledes at Pengene for

trinsvis anvendtes til Fripladser til Elever fra Provinsen.

Rigsdagen gik imidlertid kun med til at forandre Bevillingen saa

ledes, at den ogsaa for Fremtiden kun maatte anvendes til Fripladser

fortrinsvis til Elever fra Provinsen. Der var dog derved aabnet Ad

gang til ogsaa at give Elever fra København Fripladser.

De Brockske Handelsskoler blev imidlertid stadig fulgt med kri

tiske Øjne af deres faste Angribere, der, da Angrebene i Aviserne ikke

førte til de ønskede Resultater, søgte at paavirke Politikerne for at

faa Sagen frem i Rigsdagen, og det lykkedes. I Samlingen 1906—07

gjorde K. M. Klausen opmærksom paa, at der blandt de statsunder

støttede Elevers Forældre fandtes Grosserere, Skovridere, P roprie

tærer, Apotekere og Provster. Det var naturligvis ikke givet, at de

var rige Folk, fordi de beklædte saadanne Stillinger, men han til

føjede, at „saalænge vi ikke faar Oplysning om det modsatte, er