37 / 176
man dog tilbøjelig til at tro, at det ikke var til disse Samfundslag,
disse Understøttelser skulde gives“ .
Indenrigsminister Sigurd Berg svarede dertil, at der ikke til Be
villingen var knyttet noget Krav om, at de, der fik Understøttelse,
skulde være trængende i egentlig Forstand. Selv for nogenlunde vel
stillede Folk var det en kostbar Sag at have en Søn i København i
2 Aar.
Disse Angreb vilde ikke have betydet noget, hvis Skolen havde
været i stærk Udvikling. Nu blev de et yderligere Skub til den
hældende Vogn. Efter de P a r gode Aar omkring Aarhundredskiftet,
begyndte det at gaa tilbage. I Skoleaaret 1903—04 havde Skolen
endnu 127 Elever. I de følgende Aar laa Tallet nede omkring 100,
og i 1907—08 var man helt nede paa 70. En Omlægning af Drenge
skolen efter Almenskoleloven af 1903, saaledes at den for F rem
tiden kun bestod af Mellemskole og Realklasse, øgede ikke Tilgan
gen, men virkede snarere i modsat Retning. Forældrene var
utilbøjelige til at lade deres Børn skifte Skole ved Overgangen til
Mellemskolen. Tilbagegangen mærkedes paa Skolens Økonomi. Den
største Del af Legatets Midler blev anvendt til Skolebygningens Op
førelse; men der var dog endnu derefter Kr. 77.600 tilbage, der
kunde benyttes til Skolens Drift, men allerede i 1895 var Legatkapi
talen opbrugt. Den sidste Rest af den kunde ikke engang dække Ud
gifterne det foregaaende Aar, saa Komitéen fra 1894 maatte yde et
Tilskud til Skolernes Drift. Dette Tilskud svingede i de følgende Aar
mellem ca. 10.000 og ca. 15.000 Kroner, og laa som Regel aarlig
omkring 11— 12.000 Kroner. I alt tilskød Komitéen fra 1894 til 1908
rundt 170.000 Kroner. Med et synkende Elevantal var dette en uhold
bar Tilstand.
Da det nye Skoleaar skulde begynde April 1907, havde der kun
meldt sig 4 Elever til 1. Mellemskoleklasse. Dr. Møller var da klar
over, at man ikke kunde fortsætte som hidtil og drøftede Situationen
med Skolens Bestyrelse. Man blev hurtig enig om, at Drengeskolen
maatte afvikles, men at man skulde prøve paa at fortsætte og udvikle
36