ningen af et treaarigt Handelsgymnasium med direkte Dimissionsret
til Universitetet. Der blev nedsat et Udvalg til nærmere Drøftelse af
Tanken. Det udarbejdede en Undervisningsplan for en saadan tre-
aarig Skole, der byggede paa Mellemskoleeksamen, og hvis afsluttende
Prøve skulde være at betragte som Studentereksamen paa lige Fod
med den, der blev taget fra de tre eksisterende Gymnssieretninger.
Og det lykkedes virkelig at samle hele Kommissionen om dette For
slag paa næ r Professor Vinding Kruse.
Kommissionen hævdede, at denne nye Studentereksamen var lige
saa almendannende som de andre. Dette tog Professor Vinding Kruse
meget bestemt Afstand fra. Han fastslog, at Begrebet Almendannelse
betyder „en Sum af Kundskaber paa de centrale Omraader i Tilvæ
relsen enten til Menneskelivet, til Menneskehedens Udvikling og
Skæbne, dens Historie og dens Aandsværker, eller til Naturen og
dens Hovedlove“ . De øvrige Medlemmer mente, at der inden for de
forskellige Omraader var taget meget Hensyn til Almendannelse, dog
kunde man have ønsket at skaffe lidt mere Plads til yderligere litterær
Undervisning i Engelsk og Tysk, men denne Mangel opvejedes ved,
at der medtoges andre Fag, der ikke læstes i Gymnasierne, som Sta
tistik og Samfundsøkonomi. Igennem dem skulde Eleverne faa en
Forstaaelse af det Samfund, i hvilket de var bestemte til at leve og
virke i deres Erhverv. Ogsaa Handelsfagene indeholdt efter deres
Overbevisning almendannende Momenter af Værdi. At erstatte Latin
og Kendskab til den engelske og tyske Litteraturs Hovedværker med
en Række specielle Handelsfag betegnede Professor Vinding Kruse
som et afgjort Tilbageskridt i almindelig Aandsdannelse. Lidt vanske
ligere var det for ham at afvise de sociale Fags Dannelsesværdi; men
selv om han ikke vilde undervurdere de juridiske og andre sociale Fag,
erklærer han dog, at de ikke blot tilnærmelsesvis er saa almendan
nende som Fordybelsen i Naturlivet eller i det almenmenneskelige
Aandsliv. Underligt at tænke sig, at de Fag, der beskæftiger sig med
Menneskelivet, som det former sig i Samtiden, ikke er almendan
nende, mens derimod Syslen med Fortidens Samfundsforhold er d e t !
Professor Vinding Kruse afviser denne „4. Retning“, idet han me
49
4