Previous Page  181 / 198 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 181 / 198 Next Page
Page Background

- 174 -

Lokaler blev det i 1889 foretagne Kjøb af Naboejendommen

Nr. 9 i Kronprinsensgade. Denne erhvervedes for en Sum

af 116,000 Kr. samt den 3036 Kr. store Bankhæftelse.

Generalforsamlingen gav den 17de April sit Bifald til Kjøbet,

og efterat de fornødne Omdannelser vare foretagne, flyttedes

samme Aar Foreningens daglige Lokaler over i den ny

erhvervede Ejendom, som sattes i Forbindelse med den

ældre.

Det er allerede fremhævet, at i den Periode, der fulgte

efter Næringskampens Afslutning, var der en stadig Frem­

gang i Foreningens Medlemstal. Dette var i den første

Snes Aar af dens Liv aldrig naaet synderlig højere end til

ca. 400. Erhvervelsen af Lotteriet, Foreningens derigjennem

fremkaldte Velstand og Udførelsen af et saa betydeligt Fore­

tagende som Alderstrøst blev imidlertid saa væsentlige

Støtter for Foreningen, at deri findes en naturlig Forklaring

af Fremgangen. Der kom dog først ret Fart i denne i

1869, det Aar, da Foreningen tog sit eget Hus i Brug. Fra

385 i 1868 voxede Medlemstallet til 509 i Begyndelsen af

1869 og endelig til 703 ved Aarets Slutning, hvorpaa det i

en Bække af Aar var i stadig Fremgang og endelig i De­

cember 1874 endog var steget til 1001. Der var derefter

endnu i et Par Aar en, om end ikke meget betydelig Frem­

gang, indtil Medlemstallet i 1876 —77 begyndte at dale noget.

Nedgangen fortsattes til 1885, i hvis Slutning det var gaaet

ned til 877, men fra da af fandt der atter et Opsving Sted,

som stadig fortsattes, og efter hvilket Medlemstallet paa

April-Generalforsamlingen i 1890 kunde opføres med 1002.

Det er naturligt, at en saa lang Periode som den her