177 / 198
kunde blive frugtbringende for alle Parter, og da en ny
Tid begyndte at vise sig, hvori vigtige og indgribende
Spørgsmaal for Haandværket stod paa Dagsordenen, havde
ogsaa Haandværkerforeningen taget sit Parti og stod beredt
til i trofast Samarbejde med sine Kolleger at tage sin Del
af det fælles Arbejde.
Inden Skildringen af denne Periode sluttes, og der gaas
over til en Omtale af det endnu saa korte Tidsrum, hvori
Poreningen har virket under nye Forhold, vil det være
naturligt at dvæle ved dens indre Liv i denne Tid. Netop
i den Periode, hvori
Cortsen
var Formand, udviklede dette
sig frodigt og antog, som alt bemærket, sine nuværende
Former. Det selskabelige Liv i Foreningen tog et stærkt
Opsving og fik en udpræget klubmæssig Karakter. Hertil
bidrog mange Omstændigheder. Først og fremmest den, at
Foreningen nu havde faaet et eget og hyggeligt Hjem,
som man følte sig fornøjet med. Om dette Hjem hyggede den
paa bedste Maade, og gjentagne betydelige Bevillinger til
Lokalernes Udstyrelse og Omdannelse viste, hvor megen
Pris man satte paa det. Her samledes efterhaanden en
fast Stok af Medlemmer, Foreningens Kjærne, for hvem den
var saa at sige et andet Hjem, i hvilket de følte sig vel
tilpas og traf deres Yenner. Om Dagen var Besøget aldrig
stort, men om Aftenen, naar Spillebordene blev satte frem,
kunde man være vis paa at finde faste Partier ved disse,
og i en Bække af Aar var det saa at sige næsten stadig
de samme Ansigter, man saa igjen paa bestemte Aftener. Den
maaske særlig hos Haandværkerne af den gamle Skole
stærkt udviklede Sans for Klublivet fandt her sin Tilfreds- 170 -