HaandværkerforeningenKøbenhavn

165

Drøftelse i Haandværkerforeningen gav en i November 1871

fra et Udvalg i

Haandværkernes Formandsforening

sket

Henvendelse. De betydelige Arbejdsnedlæggelser, som netop

ved dette Tidspunkt fandt Sted, foranledigede Henvendelsen,

i hvilken der udtaltes den Formening, at der fra Arbejds

givernes Side burde gjøres Skridt for at udjævne Differen

serne mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Haandværker

foreningen opfordredes derfor til at nedsætte et Udvalg, som

i Forening med Formandsforeningens Udvalg skulde drøfte

Spørgsmaalet, om og paa hvad Maade Arbejdernes berettigede

Krav kunde opfyldes. En Deltagelse i Spørgsmaalets Be

handling fra dette Standpunkt følte Haandværkerforeningen

imidlertid ingen Lyst til. Den erklærede, at den ikke ansaa

sig for kaldet til et saadant Hverv, og udtalte som sin Op

fattelse, at-Spørgsmaalet bedst behandledes af hvert enkelt

Fag for sig. Foreningen stillede derfor ogsaa sit Lokale til

Disposition for flere af de Møder mellem Arbejdsgivere og

Arbejdere i de enkelte Fag, som netop da fandt Sted. Men

i Overensstemmelse med de filanthropiske Bestræbelser, som

netop da prægede dens Virksomhed, gjorde Foreningen dog

et Forsøg paa at yde et Bidrag til Opgavens Løsning ad

denne Vej. I Marts 1872 udsendte dens Bestyrelse enHen-

vendelse til Haandværkslavene i Kjøbenhavn og til Fore

ningens Medlemmer om at bidrage til Oprettelsen af et Ar

bejder-Understøttelsesfond, hvis Formaal skulde være „at

komme den kjøbenhavnske Haandværksarbejder (Svend), der

er stedet i trange Kaar, enten ved Sygdomstilfælde, ufor

skyldt Arbejdsløshed eller paa Grund af Alderdom og Skrøbe

lighed, til Hjælp med en efter Forhold og Omstændigheder

passende Understøttelse“ . Det udtaltes atter i denne Op