171 / 198
-
164
-
nok hver for sig i det givne øjeblik lagde stærk Beslag
paa Interessen, men hvis Betydning dog var forbigaaende,
vil det derefter være paa sin Plads at undersøge dens Stil
ling til de større Spørgsmaal, som Perioden bragte frem.
Foreningen havde jo ifølge sit Formaals Natur Forpligtelser
overfor de alvorlige, Haandværket berørende Opgaver, som
dels kom direkte frem, dels kunde øjnes at ville blive
brændende i Fremtiden, men optaget som den var af den
anden, ovenfor skildrede betydelige Virksomhed havde dens
ledende Mænd en naturlig Ulyst til at give sig ilag med
Opgaver af denne Art. Den Cortsenske Periode bærer tyde
lig Præget heraf, og først i dens Slutning og nærmest som
en Indledning til en ny Tid optog Foreningen atter Arbejdet
for de store Haandværkerspørgsmaal.
Det synes saaledes ikke, at Foreningen har øvet
nogen Indflydelse paa, hvad man har kaldt „Næringslovens
første Revision“ . Den Misfornøjelse, der særlig i Haand-
værkerkredse herskede med Næringsloven, gav Anledning
til et Kjøbstaddelegeretmøde i Odense den 17de November
1869, og dette affødte atter den af Indenrigsministeriet
nedsatte Kjøbstadkommission, hvis Betænkning af 6te Sep
tember 1871 foranledigede Revisionen. Haandværkerforenin-
gen holdt sig her helt udenfor, og det var først i Firserne,
at Næringslovssagen atter kom til at spille en Rolle i For
eningen, og den derved kom til at deltage i det for Tiden
stedfindende Arbejde for at hidføre en Revision af Næ
ringsloven.
Med et andet af de store Spørgsmaal, som Halvfjerdserne
bragte frem, nemlig Årbejderspørgsmaalet, viste Foreningen
en afgjort Ulyst til at beskjæftige sig. Anledningen til dets