- 167 -
punkt ved at slutte sig til Foreningen
det nationale Arbejde,
ligesom den ydede sit Bidrag til en hensigtsmæssig Revision
af den da forelagte Toldlov ved gjennem Lavene at indhente
Oplysninger om denne.
Ogsaa til et Anliggende, som dog laa Foreningen be
tydelig nærmere, stillede den sig i Begyndelsen afvisende.
Paa Fortegnelsen over de ophævede Lavs Efterladenskaber
stod ogsaa opført Lærlingesagen, men først ret sent blev
Blikket opladt for denne og for Betydningen af, at der un
der de forandrede Forhold burde gjøres Noget for den. Haand
værkerforeningen, der paa saa mange Maader var bleven
Arvetager efter Lavene og gjennem Alderstrøst og Beløn
ningerne for Svendeprøver søgte for Hovedstadens Vedkom
mende at udfylde de Savn, som Lavene her efterlod, vilde
ogsaa have været fuldt berettiget til at tage sig af Lær
lingesagen. Maaske havde den ligesaalidt som Andre i Be
gyndelsen Blikket aabent for, at her var en Sag af stor
Betydning. Da denne endelig i Begyndelsen af Halvfjerdserne
blev fremdragen i den offentlige Debat af en enkelt Mand,
Malermester
Vilh. Schiønning,
henvendte han sig til Haand
værkerforeningen og opfordrede denne til ogsaa at be-
skjæftige sig med dette Spørgsmaal. Han fandt imidlertid
ikke øre her, og da Lærlingeforeningen derefter i 1874 blev
stiftet og under Hofmøbelfabrikant, Kaptejn
L. Larsen
be
gyndte at udvikle sig, var man i Haandværkerforeningen i
Begyndelsen ikke fri for at se noget skjævt til den. Lær
lingeforeningen, der en Tid af Nogle blev kaldet „den nye
Haandværkerforening“, opfattedes maaske af den Grund
som en Konkurrent til Haandværkerforeningen, og at den
senere fik et eget Lotteri, bidrog ikke til at forbedre For