stillelse, og Haandværkerforeningen bidrog saaledes ogsaa
paa dette Omraade til at værne om en gammel Tradition.
Men ikke blot paa Foreningens ordinære Mødeaftener, der
endnu fra gammel Tid vare Mandag, Onsdag og Lørdag,
samledes Medlemmerne i den; næsten hver Aften i Ugen
knnde man være vis paa i dens daglige Lokaler — hvis
Vægge vare prydede med Portrætter af gamle dygtige
Haandværkere —at finde en fast Stok af stadige Medlemmer,
der dannede ligesom en lille afsluttet Kreds for sig —„gamle
Vartov“ kaldet —, der her drøftede Dagens og særlig For
eningens Anliggender, og som vel ogsaa af og til gjorde
deres Indflydelse gjældende paa Styrelsen af disse. Det
vil let forstaas, at der i denne Fremstilling kun kan dvæles
ved Mænd, der have spillet en mere fremtrædende Rolle i
Foreningens Liv, men det bør paa den anden Side heller
ikke forglennnes, at der blandt de faste Medlemmers Stok
var Mange, hvis Navne vel ikke kunne fremdrages her til
offentlig Omtale, men som gjennem deres trofaste Vedholden
ved Foreningen og ved deres næsten daglige Tilstedeværelse
i den endnu for mange Nulevende ville staa som Repræsen
tanter for Haandværkerforeningen i den her omhandlede
Periode af dens Liv.
Ogsaa paa andre Maader viste det sig, at det selskabe
lige Liv nu var traadt i Forgrunden. Medens der i denne
lange Periode næsten slet ikke blev afholdt Foredrag — et
enkelt Forsøg i 1874 paa at foranstalte saadanne førte ikke
til noget nævneværdigt Resultat —, florerede derimod de
selskabelige Adspredelser. En Række Baller og Aftenunder
holdninger afholdtes i Løbet af Halvfjerdserne, i 1882 ned
sattes endog en Festkomité til at foranstalte Fester i Vinterens
— 171 —