HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 169 -

Stilling til andre beslægtede Foreninger vel en Arv fra For

tiden, for en Del finder den vel ogsaa sin Forklaring i, at

de Opgaver, hvorom den havde samlet sig, gjorde den ex-

klusiv, saa at den kun vilde beskjæftige sig med disse og

ikke med Spørgsmaal af mere almindelig Natur, men det

kan heller ikke overses, at den ogsaa hang sammen med

personlige Egenskaber hos de Mænd, der vare Foreningens

Ledere. Da saaledes Haandværkerforeningen i Slutningen

af 1878 — ligesom Industriforeningen i Kjøbenhavn —mod

tog en Indbydelse fra det af Bestyrelsen for Jyllands Vare

lotteri nedsatte Udvalg til at lade sig repræsentere paa et

Møde den følgende Sommer i Horsens for at danne en

almindelig dansk Industri- og Haandværkerforening, erklærede

Haandværkerforeningens Bestyrelse, at den paa ingen Maade

kunde indlade sig herpaa, og det ses, at det var Tanken

om en Sammenslutning mellem den og Industriforeningen i

Kjøbenhavn, der virkede særlig afskrækkende. Men alligevel

blev

Cortsen

dog delegeret til Mødet; han rejste over til

dette sammen med Industriforeningens Formand, Rustmester

G. Christensen

, og i „den historiske Nat“, da en Kreds af

Mænd — efter det egentlige Møde —samledes til en privat

Raadslagning, hvorefter Fællesrepræsentationen blev stiftet

paa Grundlag af den af

Christensen

dikterede Betingelse, at

det fra Kjøbenhavn valgte Bestyrelsesmedlem skulde være

Fællesrepræsentationens fødte Formand, sluttede ogsaa

Cortsen

sig til Planen. Han og

Ette

blev Foreningens første

Delegerede i Fællesrepræsentationen, de deltog med Iver i

dens Arbejder, og efterhaanden blev den Sky, som Haand

værkerforeningen en Tid havde havt for at samvirke med

de andre Foreninger, brudt. Det viste sig, at Samarbejdet