- 23 -
at han der, hvor han selv er den vigtigste Part i Sagen,
ikke skal af Mangel paa aandelig Kraft være blot Tilskuer“ .
Meningen med denne lange Tale, hvori der ogsaagjøres
en Kompliment for Tidens Frihedsbestræbelser, er ikke saa
vanskelig at fatte, som det efter dens indviklede Konstruk
tion kunde synes. Men paa en Kombination af den ægte
Lasenius Krampske Ide om at opfriske og belive de aandige
Kræfter med Planen til en Kamp for Lavsformernes Be-
staaen lod der sig ialtfald den G-ang ikke bygge nogen
Forening af den Karakter, som Haandværkerforeningen
skulde have. Det er vel endog sandsynligt, at selve
Spørgsmaalet om, hvorvidt Lavene burde taales, har vakt
Uvillie, hvis dette Udkast har været kjendt af Kogen. I
alle Tilfælde kom dets Forfatter paa det Rene hermed, og
i en ny Plan klargjøres og udformes hans Ideer langt bedre.
Der peges derhos i denne paa, at en Forening som den paa
tænkte ogsaa vilde kunne „virke i mangen anden gavnlig
Retning for Haahdværkerne“ . Der lægges imidlertid ikke
Skjul paa, at disse savne „megen intellectuel Dannelse,“ og
denne Sætning, til hvilken Spiren allerede ligger i den første
Plan, fik ogsaa sit Udtryk i de reglementariske Bestemmelsers
§ 6. Men dette Forslag fortjener at kjendes i sin Helhed
for at kunne sammenlignes med den Indbydelse, der blev
den endelige.
P l a n
til en
Haandværker-Forening
Man sy n e s for Ø ieblikket med B estem th ed at ville løse et
a f T idens sto re Sp ørgsm aal, n em lig:
„om Laugene eller Laugs-
væsenet i det Hele taget skal bestaae eller ikke ?
Ih vo rvel B e sv are lse n