HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 18 -

løstes, burde ogsaa Lavsbaandene have været løste. Det

beklagede, at man ikke havde gjort Skridtet helt ud, dengang

Kommissionen i 1794 var nedsat, og udtalte det Haab, at

den nu nedsatte Komité ikke vilde lade sig nøje med et

Forsøg paa at bøde paa, hvad der dog ikke lod sig flikke.

Vare saaledes Forkæmperne for det Nye ikke tilfredse

med den Opgave, der var stillet Komitéen, vare paa deres

Side Tilhængerne og Forsvarerne af det Gamle heller ikke

fornøjede med Komitéens Fremgangsmaade.

„Denne Komité’s første Behandiingsmaade af Sagen —

hedder det senere i Haandværkerforeningens fjerdingaarlige

Beretninger — billigedes ikke af Haandværksstandens Med

lemmer i Almindelighed.“ Grunden dertil oplyses umiddel

bart efter. „Man tænkte sig en moden Plans Udarbejdelse,

efter drøftede Bemærkninger og bestemte Meddelelser, ud-

gaaede fra Lavenes Medlemmer, og ikke samlede ved

mundtlige Ytringer af enkelte Mænd paa Standens Vegne

og af Personer, der i Stilling som Svende kun lidet ville være

istand til at give Oplysninger om Næringsforholdene“ . Det

var Lavenes Betænkninger, man forlangte, at Komitéen

skulde indhente, og da dette ikke skete, samledes man for

at raadslaa om, hvad der i den Anledning burde foretages.

Et andet Moment kom til.

Statistikeren Dr.

A. F.

Bergsee

havde netop da udgivet sit Skrift: „Om Lavsvæsen

og Næringsfrihed med specielt Hensyn til en Reform i den

danske Lovgivning i denne Retning“ , hvori han drog i Kamp

mod Lavsvæsenet. Ogsaa denne Handske vilde man optage.

Tilhængerne af det Gamle følte sig forurettede og angrebne;

de besluttede derfor at optage Kampen.

Meget kortfattet lyder nu Beretningen

0111

det første,