D e n direkte Anledning til Oprettelsen af
Haandværker-
foreningen i Kjøbenhavn
gav den kongelige Resolution af
3die April 1840, der befalede Nedsættelsen af en Komité,
som skulde undersøge Hovedstadens Lavs- og Korporations
væsen. Først 7 Aar efter, den 25de Oktober 1847, afgav
Komitéen sin Betænkning, hvis Beskaffenhed gav Anledning
til, at man døbte den: „de syv magre Aars Komité“ . Men
allerede strax, da den blev kaldet til Live, vakte den Mis
fornøjelse hos dem, der havde ventet sig langt yderligere
gaaende Skridt. Kommisoriet lød kun paa, at „Magistraten
paa Borgerrepræsentationens derom gjorte Andragende er
bleven bemyndiget til med to eller flere af dens Medlemmer
at sammentræde i en Komité med nogle af Borgerrepræsen
tanterne og nogle udtagne sagkyndige Mænd for ved Hjælp
af Kjendsgjerninger og de Yedkommendes skriftlige og
mundtlige Erklæringer at søge oplyste de Fordele og Mangler,
der ere forbundne med de bestaaende Lavs- og Korporations-
indretninger, og til derover i sin Tid at indgive Forslag til
Kancelliet“ .
Fædrelandet
, der var Organ for Misfornøjelsen i
denne Retning, lod ikke utydelig forstaa, at da Stavnsbaandet