- 15 -
sætninger om Næringsfrihed, som Deres Majestæts For-
gjængere tidligen og1 ofte have udtalt, ville under en lige
saa oplyst som kraftig Fyrste vide at gjøre sig gjældende
i store og heldbringende Foranstaltninger, der, understøttede
af den gjenvakte Nationalaand, ville aabne Landet nye Rig
domskilder og udbrede en Almenvelstand, som gjør det
muligt for Folket at bære de tunge Byrder, Landets Finants-
forfatning gjøre nødvendige, befordre en højere Udvikling
og fremme Alles Velvære“ . I den Hast, hvormed Adressen
blev besørget i Trykkeriet, faldt Ordene i Begyndelsen „om
Næringsfrihed“ ud, og der var kun Tale om „de liberale
Grundsætninger“ i Almindelighed. Mange underskrev imidler-
lertid Adressen uden at vide Besked med Udeladelsen, og
denne vilde næppe have vakt Anstød, hvis ikke et Blad,
„meget ubetimeligen“ — som
Orla Lelimann
skrev — havde
gjort opmærksom paa den. Men nu gav den Anledning til
Diskussion. Adressen i dens paatænkte Form blev af Ad
skillige opfattet, som om den tog Ordet for en fuldkommen
Ophævelse af alt Lavsvæsen; Dette turde Indbyderne ikke
lade sige om sig, og i et af deres Møder forandredes Adressens
Begyndelse til at lyde: „Deres Majestæts Forgjængeres
Grundsætninger om Næringsforholdene ville . . .“ Dette
var ikke tilstrækkeligt for det yderliggaaende Parti i De
putationen. Dekupør
Frederiksen
traadte derfor ud af denne,
og da man samtidig havde besluttet at forøge Antallet af
Komiteens Medlemmer, indtraadte i denne — foruden Andre
— Mænd som Oldermanden for Bagerlavet
A. Scherfig
og
Oldermanden for Snedkerlavet
A.
D.
Andersen
, der Begge
senere ville gjenfindes paa Formandsposten i Haandværkerfor-
eningen. Samtidig dermed gav
Orla Lehmann
i den ovenfor