62 / 198
havde ønsket dette stillet under dens Varetægt. Den 28de
August udviklede
Lasenms Kramp
for Foreningens Repræ
sentantskab Hensigten med det tekniske Selskab, med „hvil
ken man udelt gav sit Bifald tilkjende“, ligesom Foreningen
varmt anbefalede det til Bestyrelsen for det Reiersenske
Fond. Og allerede samme Aar, den Ilte December, modtog
Foreningen fra Parykmagermester
G. C. Sichlau
en i varme
Ord affattet Skrivelse, hvori han opfordrede til at skjænke
det tekniske Selskab 100 Kr. af Foreningens Kasse, hvilket
ogsaa vedtoges. Haandværkerforeningen blev saaledes den
tørste Institution, der efter beskeden Evne støttede den be
gyndende Haandværkerskole, men Intet kunde heller være
mere naturligt; thi de stod i en inderlig Forbindelse med
hinanden som to beslægtede Udtryk for deres Stifters Syn
paa, hvad der tjente til Haandyærkernes Gavn, og det indre
Slægtskab, som saaledes existerede mellem dem, vedblev
ogsaa i Fremtiden at gjøre sig gjældende. Ikke blot boede
de i enAarrække under det samme Tag, men senere ydede
ogsaa Haandværkerforeningen Institutet en væsentlig pe
kuniær Støtte af det Overskud, dens Lotteri gav den.
Stadig dukkede der Forslag om filanthropiske Foranstalt
ninger op i Foreningen. Foruden det af Bogbindermester
Fcclch
i 1842 stillede Forslag om Oprettelsen af en Under
støttelseskasse fremsatte endvidere
Lasenms Kramp
i For
ening med Skomagermester
G. N. Lund
i 1846 et udførligt
motiveret Forslag om Oprettelsen af en Stiftelse for træn
gende gamle Haandværkssvende eller deres Enker. Alle
rede i 1841 havde
Kramp
havt en saadan Idé, der dengang
imidlertid forekom de i den Anledning adspurgte „Oldgesel-
ler“ at være „et uopnaaeligt Foretagende“, men som nu
— 55 —-