65 / 198
— 5 8 —
havsmænd om, at Landhaandværkerne vare bievne afviste
af Roskilde Stænder, hvorfor den raadede til at udsætte
det paatænkte Skridt, til Forholdene stillede sig „anderledes
trængende“ .
Da Hofblikkenslager
Fritz Meyer
paa' Generalforsamlin
gen den 29de Marts 1847 afløstes af Kaptejn og Skomager
mester
G. F. Lier
som Foreningens Formand —
Meyer
traadte forøvrigt ind i Bestyrelsen — afsluttedes den første
Periode af Foreningens Liv. Den havde væsentlig en for
beredende Karakter. I den organiserede man sig som For
ening: fik Lokale, Blade, Bibliothek m. m., man prøvede sig
frem gjennem Bunker af Forslag, af hvilke de fleste vare
for umodne til at realiseres, eller som den da endnu saa unge
og lidet kraftige Forening ikke kunde paatage sig at gjennem-
føre. Men tiltrods for det lave Medlemsantal, tiltrods for
vanskelige pekuniære Forhold og for idelige Forandringer i
Bestyrelsens og Repræsentantskabets Sammensætning, der
vare et Vidnesbyrd om indre Kampe og om, hvor vanske
ligt det var at holde Kræfterne samlede, lykkedes det dog
at føre Foreningen uskadt gjennem disse Børnesygdomme
til den langt vanskeligere Kamp, som forestod den i dens
Ynglingealder. Hvad der væsentlig prægede denne første
Periode af Foreningens Virksomhed, var de særlig af
La
senhis Kramp
udfoldede Bestræbelser for at forhindre den
fra at blive en ensidig Forkæmper for Lavsinteresser og
for at holde Spørgsmaalene om Haandværkernes Udvikling
og Oplysning og om Oprettelsen af filanthropiske Institutioner
til Støtte for dem i Tilfælde af Sygdom og Alderdom frem
som ligeberettigede Opgaver for Foreningen. Det er under