HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 56 -

atter kom frem.. Det fandt megen Sympathi i Foreningen,

og Indbydelsen til at yde Bidrag udgik den 14de og 21de

December 1847. Der tegnedes ogsaa endel Bidrag — Sven

dene skulde yde 2 Sk. ugentlig — men da man derpaa be

gyndte at forhandle med Magistraten, hvis Bistand man øn

skede, fik man „et rent Afslag“ .

Imidlertid tilspidsedes Situationen med Hensyn til Næ

ringskampen. Forskjellige Tegn bebudede, at Afgjørelsens

Tid nærmede sig. Kort forinden Næringsstandskommissionen

havde sluttet sine Arbejder, indkom i 1846 en af 114Land-

haandværkere underskreven Petition til de roskildske Stæn

der om fri Næringsdrift paa Landet, og dette Andragende

virkede som et Alarmskud paa Kjøbstadhaandværkerne.

Det Exempel paa Sammenslutning af Standens konservative

Elementer, der var blevet givet af Haandværkerforeningen

i Kjøbenhavn, fandt strax Efterligning i Provinserne. I

Roskilde var der allerede i 1840 blevet oprettet en

Borger- og Haandværkerforening,

i 1844 fulgte Hobro efter,

og i Aarene 1847 —50 oprettedes der iKjøge, Aarhus, Ran

ders, Aalborg, Stubbekjøbing, Kallundborg og Horsens For

eninger, der enten udelukkende kaldte sig Haandværker-

foreninger eller dog ialtfald medtog denne Benævnelse og

derigjennem angav deres Karakter. Stiftelsen af provinsielle

Haandværkerforeninger fortsattes ogsaa i de følgende Aar,

men tog navnlig et Opsving, efterat Næringsloven var traadt

i Kraft, og Indenrigsministeriet havde udsendt sit Cirku

lære af 24de Januar 1862.

Det var en af de ældre Foreninger i Provinserne, den

nu ikke mere bestaaende

Hillerød Haandværkerforening,

der

strax satte sig i Bevægelse i Anledning af Petitionen fra