142 / 311
140
og 1714: »Dissertatio Physica de m o tu violento exci-
tato«. E fter at have væ ret Dekan paa K losteret i nogle
Aar blev h an i 1718 kaldet til P ræ st i Helsinge og
Valby og døde i dette Em bede 1740. — Jø rgen F riis
be traad te tidlig D igterbanen og skrev allerede som
A lumne talrige Lejlighedsdigte, saasom Ligvers m ed
Lovp risn ing at den afdøde, gemytlige B ryllupsvers,
Æ res- og Lykønskningsdigte, sm aa Im p rom p tu e r i
Smag med de senere Wesselske, etc. Ligesom forskellige
an d re sam tidige Digtere betegner h an B rudde t med
den fra Tysk land im po rte rede svulstigt pathetiske Stil
og Genoptagelsen af den nationale hum o ristiske Tone
og er derved en af F o rløb e rn e for Holberg. Selv v a r
h an som Person m u n te r og elskværdig. Sin Ansøg
n ing til Kongen om Helsinge P ræ stekald, som v a r
b leven ledigt ved Indehave ren , Pasto r Griis’s Død,
affattede han som følger:
Hjælp> naadigste Monark, nu gæ lder det at rime,
Lad Lykken træffe mig, thi nu i denne Time
er død i Helsinge en Præ st, som kaldtes Griis;
gør Verset rimeligt, saa hjæ lpes Jørgen Friis.
Og Taksigelsen for Kaldet va r i samm e Stil:
Tak, naadigste Monark, for den lyksalig Time,
paa hvilken F riis og Griis sig maatte sammen rim e;
jeg hav er rim et tidt, men Kongen rim te bedst,
da F riis ved Griis es Død fik Kald og blev til Præst.
\ ed disse og lignende B im e rie r g jo rd e Jø rgen F riis
slot Lykke i sin Sam tid, ligesom h an besad en høj
Stjerne ved Hove baade i F red e rik IV ’s og Christian
\ I s l i d , og ingen to r D anm a rk eller dets Kongehus
betydningsfuld Begivenhed forblev ubesunget af Friis.
Bl. a. skrev h an stø rre Digte i Anledning af Sehesteds