ValkendorfsKollegiumsHistorie

138

Apologi.

2 Reg., 23. v. 18:

»Lad ham ligge, rø re r ikke Hans Been«.

Holdt stille med din Skum letand

at slide i de Døde,

Hans Been h an v ar en æ rlig Mand

ved gammel Klosterføde.

H a n s N o r d r u p ,

født 1681, blev S tuden t fra Ring

sted 1700, theologisk K and idat 1705, va r A lumne paa

Valkendorfs Kollegium i 1706. — N o rd rup v a r et kv ik t

Hoved, m en havde ikke noget godt Ry paa sig; af

en sam tidig om tales h an »som en liderlig Pe rson , en

Spiller og D rikkebroder« . I Aaret 1706 vilde h an h em

meligt begive sig til Jesu ite rne i S trassburg, de r af en

til Katho licism en om vend t S tuden t v a r bleven skild

re t for ham som et sand t E ld o rad o ; m en Po litim e

steren, den berøm te Ole Røm er, lod ham arreste re ,

ju s t som h an stod i Begreb med at afsejle. Han slap

dog sn a rt igen ud af S lu tteriet; m en denne Affære i

Fo rb indelse m ed han s Levned i det hele taget van

skeliggjorde han s Befordring til Præ stekald , og først

i 1725 opnaaede h an at faa sin afdøde F ade rs Kald

i sin Fødeby N o rd ru p ; 1747 blev h an forflyttet til

T ho reby paa L aaland , hvo r h an døde 1750. — N o r

d ru p havde en betydelig poetisk Aare og sk rev mange

Digte, mest af satirisk — ofte tillige re t smudsig t —

Indho ld . I sin A lumnetid sk ildrede h a n bl. a. i meget

d rastiske Ud tryk Kollegiets kvindelige T yende , der

p aa den Tid

sku lde

væ re hø jt til Aars, »sam tykt og

fo ro rdne t af Epho ro« , (trykt i C. P. Rothe: Christo

p h e r W alkendorffs Levnet). Som P ræ st paad rog han

sig skarpe R ep rim ande r ved at spotte over Adelen,

P ietismen, fremm ede Magters Politik, m. m . m.