ValkendorfsKollegiumsHistorie

134

men uden Art,

en gammel Kylling døde. —

Han b a r ej Dun,

men hans Fasun

v ar baldet, lang og maver,

hos Han og Hun

som en Kapun

h an stamped om i Haver

og Marken med;

han v ar ej ræd

for Hønsetyv og Falke,

slog Ørnen ned,

og Mikkel bed,

h an skogred ad de Skalke.

Gik for sin Flok

som modig Kok,

den han og kunde vende,

hvor Æ rteskok

og Padderok

og U rter var at kende.

Thi han var klog

i Urtebog

som Mester Fix at sige,

men døde dog,

O, Graven tog

h an s Kunst og ham tillige. —

Det skrev jeg ko rt

paa hvidt og sort,

lad, Læser, dig det tækkes,

trods nogen O rt

et Æg er gjort,

hvo raf slig Kylling klækkes.

S ø r e n P e d e r s e n G l u d ,

født 1662 i Dalby ved Køge,

Baccaiau reus 1682, A lumne 1682—86, d ispu terede paa

Kollegiet 1686; »De qu inque sensibus ex terio ribus

et eo rum organis«, blev K on rek to r ved F ru e Skole

1686, samm e Aar Magister, 1698 Rektor, 1704 Profes

sor designatus philosophiæ , døde 1705. — Om Glud