132 / 311
130
at udvælge de an d re S tuden ter, der m aa tte behøves
til at besørge L igbæ ringen. — Deres Betingelser anto-
ges alle, m en opfyldtes daarligt. Deres Kvarter ved
N ø rrevo ld viste sig nbeboelig t, uden Senge, Seng
k læ de r eller andet Bohave; først efter nogle Dages
Fo rløb fik de noget Halm at ligge paa. Fem af de
tolv absen terede sig derfor, m en paagrebes og h en
sattes i K aran tænehuset. De and re S tuden ters Hjælp
blev k u n ringe, da Pesten mest rasede b lan d t de fat
tige, hvis Lig de ikke vilde bæ re, m edens de rige for
S tørstedelen var flygtet fra Byen. Da Pesten m id t i
September va r paa sit H ø jdepunk t, b rugtes de kun
til at forsegle pestsm ittede og m istænk te Huse, og en
Uge senere befalede Kongen, for at de dog kund e
gøre nogen Nytte, at de skulde »lære Fy rvæ rkeri« .
Af de tolv L igbæ rere døde V alkendo rfianeren Jens
S trøyer, ogsaa and re af Kollegiets A lumner bukkede
u n d e r for Sygdommen, der først he lt v a r fo rsvunden
i Marts 1712 efter at have bo rtreve t 23000 Mennesker
i København , over en T red iedel af Byens Befolkning.
— E n varig Følge fik S tuden ternes Optræden som
L igbæ rere u n d e r Pesten, idet deres Ønske om P riv i
legium paa L igbæ ring opfyldtes ved kongeligt Resk rip t
af 4. Maj 1712, gæ ldende de davæ rende og frem tidige
S tuden ter ved Københavns Universitet. Den 21. De
cem ber 1714 udstedtes im id lertid næ rm e re Bestem
melser, der kny ttede Privilegiet til Regensen og til
den alene. F o r V alkendo rfianerne va r de rm ed en
gammel Indtæg tsk ilde stoppet.
B landt Valkendorfs Kollegiums A lum ne r i T iden
1664—1728 kan nævnes adskillige kend te Mænd, saa-
ledes
M o g e n s W i n g a a r d ,
der fødtes 1639 i N ø rho lm ,