129 / 311
127
takkende for ham h id ind til beviste Faveur«(!) Denne
indsm ig rende Begyndelse fo rbe reder det følgende:
Han »anm oder de rhos paa det ydmygste, at Hr. As
sessor F rø lu n d (Kollegiets Efor) ved sin In tercession
vilde fo rm aa Konsistorium til at fo runde ham det fra
sidste Michaelis forfaldne Stipendium« (som de and re
A lum ner havde faaet ved Paasked istribu tsen 1723).
B lødgjort ved denne Tone og formodentlig ogsaa
paa G rund a f hø jtstaaende Personers Høberg-venlige
Indflydelse reso lverede K on sisto rium , at »eftersom
Høberg
1111
allerede (!) er udflyttet af Collegio Valken-
do rph iano , og h an i saa Maade h a r efterlevet Con-
sistorii Vilje og Advarsel, hannem da maa forundes
det fra Michaelis 1722 til Paaske 23 forfaldne Stipen
dium.« — E fter sin Fo rd rivelse fra Kollegiet søgte
Høberg at faa Præ steem bede og indgav et rim et Bøn
skrift til Bostgaard , ved hvis Hjælp han haabede at
opnaa et ledigt Kald i Børglum Stift; men en anden
fik det. Høberg op traad te endnu i 1724 som Skuespil
le r; siden hø res de r ikke m ere om ham .
Ved Affæren Høberg havde en Valkendorfianer
indskrevet sit Navn i Thea te rh isto rien ; flere Gange
havde det set ud til, at A lum ner ogsaa skulde komm e
til at udføre krigerske Bedrifter. To Gange v a r Stu
den terne ligesom i 1658—59 bleven kald t unde r Vaa-
ben til Hovedstadens F o rsv a r; men ingen af Gangene
kom det til Kamp. Første Gang va r i August 1700,
da Karl XII v a r gaaet i L and i Hum lebæk og beredte
sig til at m a rch e re mod København, medens den for
enede svenske og engelsk-hollandske F laade beher
skede Sundet. P aa Kongens Kaldelse mødte S tuden
terne, om end lidt nø lende, u n d e r F an e rn e ; ogsaa Val-
kendo rfiane rne v a r med og dannede i Begyndelsen