124 / 311
at det ikke v a r rigtigt, at H ann ib a l havde spræng t
A lperne med Syre; Andreas M on topp idanns stemplede
i en Tale 1686 Penelopes Kyskhed som tvivlsom . —
E n Gang im ellem tages theologiske Spørgsmaal op til
B ehand ling ; i 1681 hævdede Severinus W egerslebius,
at Jeph ta i Følge sit Løfte v a r forpligtet til at ofre
sin D atter, hvo re fte r P ede r Kylling den følgende Maa-
ned forsvarede den m odsatte P aastand .
D ispu tatserne staa r paa et noget hø je re T rin . Den
stæ rk t p roduk tive H ans Been hen tede mest sine Em
n e r fra Filosofien, Logiken o g F y s ik e n ; i 1695 g jo rde
h a n f. Eks. det stoiske Begreb Apatheia til Genstand
for Undersøgelse; 1694 talte h an om S lu tn inger i før
ste F igu r ud fra ren t negative P ræm isser, samm e Aar
fo red rog h a n to A fhand linger om Um u ligheden af
A tom ernes Eksistens. Hans Busch ho ld t en Bække
Fo red rag om F ilosofiens h a rm on isk e Sam stemm en
m ed Theologien, 1685 talte h an om Fysikens Nytte i
Theo log ien , 1687 om B rugen af Logiken i Theolog ien
og samm e Aar om Reto rikens Brug i Theologien.
Theologiske Em n e r behand ledes ogsaa bl. a. af Anton
Muus, de r forfattede en A fhandling »Om vo r F relsers
L idelse, Død, Begravelse, Nedstigning i Helvede og
O pstandelse fra de Døde« (1697); i 1695 ho ld t h a n et
saaka ld t »filologisk-theologisk-filosofisk Fo red rag om
Isra lite rne s M anna« ; Ko rt Sass talte i 1698 »Om Paa-
skelamm et« . Dogmatik og E tik m aatte ikke b eh an d
les; dog talte Otto Hebbe i 1695 »Om den fri Vilje«,
og P e tru s Neoburgensis i 1692 »Om den kristelige
E tik«. Meget alm indelig t er det derim od at behand le
en eller anden m o ralsk Egenskab , to r Eksem pel talte
Jo h an n e s Achilles T au sanu s (1682) »Om Afholdenhed«,
N ico laus Munch (1695) »Om Vreden« o. 1. — K irke
122