ValkendorfsKollegiumsHistorie

123

h istoriske Em n e r fo rekomm e r; Sass talte i 1695 »Om

M artyrernes P insler«, H en ricus Ro th i 1697 om »Vid

und e rm and en |Martin L u th e rs Liv«; ligeledes religi

onsh isto riske: N icolaus Spydstrup (1680): »Om Hed

ningers S tjernedyrkelse« , Janu s M arstrand (1688):

»Om Hedningenes Afguderi«. — Filologiske Em n e r

er sjæ ldne; i 1683 frem lægger dog Johanne s Achilles

T au sanu s nogle K omm en ta re r til de to første Bø

ger af Virgils Georgica. Fysiologien afgiver af og til

Stof til D isputatser, som Janu s W anda linu s (1681):

»Om Hørelsen«, og samm e Aar Georgius K rucqu ius:

»Om Lugten«.

E fter 1702 er det D isputatserne, der langt er i Over

ta l, m edens O rationerne træ de r i Baggrunden, og

baade O rationer og D ispu tatser bliver i sig selv væ r

d ifuldere. Baade de m o raliserende Taler, Udviklinger

om , hvad den og den passende kunde have sagt u n

de r de og de Om stændigheder, forsvinder, nye Fe lte r

inddrages til Dyrkning, og de gam le behand les med

s tø rre Skønsomhed og paa en m odnere Maade. —

Der behand les kirkeh isto riske Em ne r, som Haands-

paalæggelsens Brug i den ældste K irke (Christianus

B a rtho li, 1704), det konstan tinske Gavebrev (Janus

Grot, 1706), de første E rem ite r (Jacobus Herfordt,

1719), Arius (Georgius Hatting, 1723); relig ionsh isto ri

ske, for Eksem pel: O rak lerne hos de gamle hedenske

Folkeslag (Christianus Bartholi, 1702); Vestadyrkelsen

(Petru s Humble, 1716). T alm ud og den jød iske F ilo

sof Moses Maimonides behand les i en Bække A fhand

linger af Jørgen og Marcus Wøldike (1722—26). Kul

tu rh isto risk e : »Om Værdigheden og Brugen af P u rp u r

hos de gamle« (Arnoldus Crusius, 1703), »Om Togaen«

(E rasm u s Samogius, 1707), »Om Rom ernes og Græ-