120 / 311
118
nedsk rive deres T a le r eller A fhand linger eller lade
dem trykke , siden P ro fesso rerne i Ok tober 1701 u n
der T ruse l af Udvisning paalægger dem at »gøre spe-
cim ina d ispu tando paa samm e Maade som de i Col-
legio Mediceo68)« (Borchs Kollegium, op rettet 1689),
hvo r Sædvanen var, at D isputatserne tryktes, m edens
O ra tione rne og D ek lam a tione rne b lo t ned sk reve s69).
Da denne Befaling ikke toges til Følge, beslu ttede
de i F e b ru a r 1702, »at A lumni V a lkendo rph ian i sku lde
stævnes til at møde p aa Consistorio foi de ies Mod
villighed im od E pho ri Paam inde lse angaaende deres
E x e rc itia70)«; dette skete, og E fo ren , Pro fesso r H ans
Mule, fik Paalæg om at ho lde A lum nerne til Lydighed
m o d
Konsistoriets Beslutning og om for F rem tid en at
»udvælge af de , som P a tro n u s p ræ sen te rede , de som
kund e gøre gode specim ina d isp u ta to ria71)«.
Den af Konsisto rium ved denne Lejlighed udviste
Energ i, de r dog havde væ ret en bed re Sag værdig,
blev ikke uden F rug te r. T idligere havde det ikke væ
re t alm indeligt, at A lum nerne lod deres D isputatser
trykke, bo rtset fra en saa ihæ rd ig D ispu ta to r som
A lum nus pe rpe tuu s Hans B een , de r i Aarene fra
1693—1701 affattede ikke m ind re end 41 D isputatser
og Taler, af hvilke de 26 v a r tryk te ; hvo r mange
Gange h a n siden h a r op traad t, k an ikke angives, da
In spek to r, a lum nu s pe rpe tuu s Hans Busch, d e r alle
rede i 1698 k u n op fø rer 7 D ispu tatser og T a le r i sin
Fortegnelse og angiver Besten m ed »og saa videre«,
fra 1702 af helt u nd lad e r at føre Fo rtegne lsen ;
denne h a r altsaa en L akune ind til 1708, da Busch
m aatte forlade Kollegiet; men b lan d t de tryk te Dis
pu ta tse r findes 12 af Hans Been fra Aarene 1702—0772).
E llers er der, fo ruden de to fra før 1664 og H ans