122 / 311
det Aar af en betydelig F o ran d rin g til det bed re.
Bev idstheden om , a t deres P ro d u k te r forevigedes gen
nem T rykken , og om at P ro fesso re rne derigennem
til Stadighed vilde k u n n e kon tro lle re , hvad det var,
de u n d e r en k lingende Titel havde givet til Bedste,
h a r v irke t mægtigt til at stramm e A lum ne rne op. F ø r
1702 spillede T a le rn e (O rationerne) en overvæ ldende
Bolle i F o rh o ld til D ispu tatserne — forøvrigt i Over
ensstemm else m ed Reglerne, de r foreskrev 12 O ra
tion e r og 4 D ispu tatser om Aaret. Og disse O ra tione r
drejede sig om Em n e r, der n u fo rekomm e r hø jst
barnag tige ; de fleste af dem v a r m o ra lise rende Betragt
n inge r; for Eksem pel talte P e tru s Georgii den 28. Fe
b ru a r 1678, om hvorledes »Det er nødvend ig t for den
unge at taale Fattigdom og vænne sig til A rbejde og
Møje«; C h ristianus B rand e rup talte (1690) »Om Lyk
kens Ubestand ighed« ; Clemens W ellejus (1700) »Om
Dydens Belønning«, etc. etc. A lum nus perpe tuu s Kort
Sass ho ld t flere saadanne T a le r: »Hvis du lever efter
den alm indelige Vedtægt, vil du væ re fattig, hvis du
lever i Overensstemmelse m ed N a tu ren , vil du væ re
rig« (1691); »Om Besindighed, Æ d ru e ligh ed og Maade-
hold« (1694); »Man b ø r undgaa D rukkenskab« (1699);
— denne Last udgø r i det hele taget Em n e t for ad
skillige O rationer, som for Eksempel Jonas K ru cq u iu s’
(1677); »Den stude rende Ungdom b ø r afsky D ru k k en
skaben« ; S tephan iu s Buxenius (1681): »Alexander den
Store h a r ved sit Eksem pel bevist, a t D rukken skaben
e r m aaske den allervæ rste Last« ; Jo h an n e s Achilles
T au sanu s (1682): »Om M aadeho ld i Drik«, m. m. fl.
— De m o ra lise rende Fo red rag slaa r saaledes let over
i alm indelige Leveregler, for Ek sem pel Jo h a n n e s F ri-
sius (1679): »Intet er ny ttigere for den forstandige
120