123 / 311
121
end Mistro«; N icolaus Spydstrup (1682): »En fo rstan
dig F ad e r efterlader ikke sine Bø rn andet end en
hæderlig Opdragelse«, hv ilken Paastand A lumnus per-
petuus P ede r Kylling imødegik (1682): »En u fo rstan
dig F ad e r efterlader ikke sine Bø rn andet end en
hæderlig Opdragelse«. Undertiden bliver Levereglerne
af endog meget p rak tisk Art, som hos Petrus Greve
(1678): »Ved at takke for modtagne Velgerninger op
fo rd re r vi til at give mere«. S jæ ldent b eh and le r Ora
tione rne ak tuelle Em n e r, dog ta le r i 1677, u n d e r den
skaanske K rig, E ricu s L au ren tiu s om Em ne t: »Ce-
dan t a rm a togae«; Johannes F iskerus (1678): »Om den
nu levende Ungdoms beklagelige L adhed og Fo rsøm
melighed i Udøvelsen af de frie K un ste r« ; Pe tru s H am
m erus havde den udmæ rkede Ide at holde en versi
ficeret »Lovtale over d e n ’ salige Helt Christopher Val-
kendorf« (1693). Yderst alm indelige er Em n e r som
disse: P ede r Kylling (1683): »Hvad Joseph passende
kunde have sagt, da h an flygtede med Je su sb a rn e t« ;
N icolaus Spydstrup (1683): »Hvad de tre hellige Mænd
i den babylon iske Ovn passende kunde have sag t«;
Kort Sass (1693): »Hvad den fortab te Søn passende
k und e have sagt, da h an angrede sit syndige Liv«,
osv. osv. I det hele taget fremtages hyppigt Em n e r
fra B ibelh istorien , den alm indelige H istorie eller Sagn
h isto rien til Drøftelse, m en ganske vist paa en me
get lid t videnskabelig Maade, som Johannes Frisius
(1681): »Coriolanus g jorde U ret i ikke at belejre Bom«,
hvo refter Daniel S ch røde r den næste Maaned hæv
dede, at »Coriolanus gjorde Bet i ikke at belejre Bom « ;
samm e Daniel Sch røder havde Aaret i Forvejen drøf
tet, hvo rv id t A lexanders S torhed mest skyldtes Skæb
nens L u n e r eller sand Dygtighed, og beviste i 1681,