ValkendorfsKollegiumsHistorie

115

bryde ind i Auditoriet m id t u n d e r denne, »at Døren

for Aud ito rium altid lukkes, førend Lovsang Aften og

Morgen begyndes, og staa r lukt, indtil den af Inspec-

to re igen selv oplukkes efter Lovsang«. Den næste

P a rag ra f tilsigter at holde A lum nerne til at søge Guds

tjenesten, idet den fastsæ tter, »at Gadedøren for Col-

legio lukkes, imellem det h a r ringet anden Gang til

P ræ d iken og ringer samm en , baade om F redagen og

Søndagen, saa og paa and re hellige Dage, og staa r

luk t, indtil T jenesten er ude i T rin itatis Kirke«. Der

im od : »Ingen af A lumnis Stipendii m aa søge enten

de K rohuse, som ere strax ved Collegium eller og

and re, u n d e r hvad P ræ tex t det ske kan , m en skal

tage Vare paa deres Bog og ikke drive T iden uny t

tig bo rt paa saadanne Steder«. — Derefter følger

nogle Bestemmelser angaaende D isputereøvelserne,

gaaende ud paa, at enhver A lumne strax efter at have

overstaaet sin D isputats eller Oration h a r at aflevere sit

M anuskript (eventuelt tryk te Eksemplar) til Inspek to r,

og at alle A lum nerne skal overvæ re D isputereøvel

serne og i modsat Fald erlægge Mutkt, hvis Størrelse

fastsættes af Eforen. — A lumnernes u taalmodige Hi

gen efter at nyde Havens Goder h a r frem kald t den

Bestemmelse, at Havedøren skal laases i Frug ttiden ,

»at F rug ten kan modnes«, og først igen aabnes med

Inspek to rs Tilladelse.

Hvad en ten det nu skyldes denne Lovgivervirksom

hed fra Pro fesso rernes Side eller stø rre Adstadighed

hos den Tids A lumner, nok er det, at Livet paa Kol

legiet i T iden fra 1664—1728 gør Ind tryk af Begel-

mæssighed og Bo samm enlignet med den evige Uro

og Oprørskhed, der ka rak te rise re r det i T iden før