135 / 311
133
hed og sine paalidelige Angivelser; efter Bo tan ikeren
H o rn em ann s Udtalelse om P eter Kylling va r »denne
udmæ rkede Mand uden Tvivl den grund igste, den
ivrigste og den mest e rfarne af B o tan ikerne i Dan
m a rk ind til Bottbølls T idsalder; ogsaa denne skattede
h am højt, m edens derim od den berøm te Læge Ole
Bo rch , Stifter af Borchs Kollegium, kun yde r ham
den betingede Anerkendelse, at han s Arbejde vilde
væ re rosværdigt, om han ogsaa fik sam let Navnene
paa de P lan te r, de r m anglede. P ede r Kylling havde
i det hele adskillige Avindsmænd ; i et Indledn ings
digt til han s Æ re i »Gyldenlund« havde, som h an
beklagede sig over, en fjend tlig H aand bo rtfje rn e t et
Bogstav, saa at h an stod lovprist, ikke som Urtekon-
stens, m en som U rtekostens Mester. Dette Digt va r
torøvrigt skrevet af P ræ sten, senere Biskop, Henrik
Gerner, de r særlig er bekend t for den Bolle, h an spil
lede ved Forsøget paa Kronborgs Befrielse fra Sven
skerne i 1659. Gerner saa vel som Digteren og Sprog
m anden P ede r Syv va r ogsaa b land t dem , der leve
rede Kylling P lan te r u n d e r Udarbejdelsen af han s
Værk. — Personlig ansaas Pede r Kylling for en Ori
ginal paa G rund af sit vedvarende S tuden terlevned ,
sin enlige Stand, stille Levem aade og Lyst til at sysle i
Haven og strejfe om paa Marken. Om denne Opfat
telse af han s Pe rson v idner forskellige Gravskrifter,
som vittige Hoveder affattede, da han efter 16 Aars
Ophold paa Valkendorfs Kollegium døde i en Alder
af 56 Aar (Okt. 1696). Af disse Poesier anføres neden-
staaend e79):
En morsom Knart
h er sover h art
fra Kyllingsorg og Møde,
som voxte snart,