210 / 311
208
hele dens Beliggenhed v a r hø jst ufordelagtig, omgivet,
som denne enetages Bygning var, af høje Huse mod
Syd og Vest; desuden m aatte de paa tæ nk te Beboelses
væ relser have V induerne m od N o rd , hvo r ingen Sol,
selv m idt
0 111
Somm eren , kunde n aa dem . I det op
rindelige Overslag va r der he lle r ikke tæ nk t paa, at
de nye Værelsers Vedligeholdelse i F rem tid en vilde
m edføre øgede Udgifter for det fattige Kollegium.
Endelig m aatte de 4 nye A lum nep ladser, som op
rindelig foreslaaet, blive stipendieløse, idet Funda tsen
k u n fastsæ tter S tipend ium for 16 A lum ner, og saa-
d an n e stipendieløse P lad se r v a r efter B e inha rd ts Me
n ing ikke meget væ rd 27). — R e inha rd ts Efterfølger,
C. T. Engelstoft, v a r enig m ed ham , og E strup frafaldt
den i sin Tid af h am godkend te P lan til Anvendelse
a f han s Gave. I Stedet foreslog Engelstoft,
a l Andi-
torieby g ningen nedbrødes
, »da den fo rm en tligen alene
dertil egnede sig«, og aabnede til sit Forslags F remm e
en sand F ilipp ika im od den. Dens Fo rfa tn ing skildres
i m ø rke re F a rv e r end nogensinde; desuden fremhæves
dens fordærvelige Indflydelse paa Kollegiets Beboelses
hus, som det berøvede Lys og Luft, paa Gaarden,
som ved den fik »et klosterligt Udseende«, og paa
Haven, for hv ilken den va r »til V ansir og til Skade«.
De heldige V irkn inger af Bygningens F jernelse vilde
væ re, at »den store og sm ukke Have« vilde kunne
udvides yderligere, idet den ned revne Bygnings Tom t
ind lemm edes i den, saa at den for F rem tid en naaede
helt hen til G aarden, fra hv ilken den skulde skilles
ved et S takit; for A lum nevæ relserne til Gaarden vilde
Fo rand ringen væ re en overorden tlig Vinding.
Samm en m ed Aud itoriebygningen skulde ogsaa den
de rm ed fo rbundne Mur mellem Gaard og Have ned