50
kvemm ede P ro fesso re rne sig nødig og førtes derved
til at ind sk ræ nk e R epa rationsudg ifterne til det m indst
mulige, eller om en stø rre R epa ra tion blev uund -
gaaelig, da at søge de nødvendige P engem id ler tilveje
b rag t ved Laan .
To rstenssonsk rigen voldte Kollegiet endnu stø rre
Vanskeligheder end den foregaaende Krig. I Regn-
skab saa re t 1643—44 indkom af de 509 Rd lr., Kolle
giet egentlig sku lde have i Renteindtægt, k u n 193.
R estancerne beløb sig altsaa til 316 R d lr .; det næste
Aar v a r Restancen 321, Aaret efter 65, dernæ st 186,
og siden vedblev R estancerne stadig at væ re stø rre
end i Aarene før Krigen. U nder disse F o rh o ld un d
lod m an flere Gange at oplægge de 100 Daler til F rem
vækst, første Gang i 1643—44, og siden oftere. Men
til Gengæld oplagdes i and re Aar m e re end 100, saa-
ledes 300 i 1645—46; paa den Maade ho ld t m an sig
alligevel p aa Højde m ed F und a tsen s Fo rd ring e r, og
det femte M illenarium naaedes i rette T id 1652.
I det Aar v a r Kollegiets Kapital altsaa steget til
11200 Rd lr., de r gav 560 Rdlr. i aarlig Renteindtægt.
I samm e F o rho ld som Kapitalen var D istribu tsen til
P ro fesso rer og A lum ner bleven forøget. Den va r be
gynd t beskedent. A lum nernes første D istribu ts v a r
for Mikkelsdag 1596 og beløb sig til 27 Daler at fo r
dele mellem 16 og for Paaske 1597, da de fik 14 Da
ler, medens Pro fesso rerne, de r fik deres P o rtion ud
betalt een Gang aarlig, i Reglen ved P inse, i 1597 fik
7 D aler at fordele mellem 13. I Regnskabsaaret 1649—
50 fik A lum ne rne 198 D aler til M ikkelsdag 1649 og
99 til Paaske 1650, m edens P ro fesso rerne til P inse
1650 fik 85 Daler.