ValkendorfsKollegiumsHistorie

F o ru d en Spørgsm aalet om Regnskabsaflæggelse var

ogsaa A lum neudnæ vnelserne en Kilde til Uoverens

stemmelse mellem P rofessorerne og Henning Valken-

dorf. Det hænd te bl. a. adskillige Gange, at Pa tronen

udnævn te A lumner, som viste sig overhovedet ikke

at væ re S tu d en te r12), og paa Professorernes Forestil

linger i den Anledning svarede han , at der var saa

m ange ham ubekend te P ersoner, som anbefaledes til

ham af P ro fesso rer og andet Godtfolk, og som saa-

ledes »fik Seddel« af ham paa Kollegiet. Varigere

Betydning fik det, at ogsaa selve F remgangsm aaden

ved Udnævnelserne blev Genstand for Strid. Som

Regel foretoges de p aa den Maade, at Ansøgeren af

P a tron en fik »Seddel« paa Kollegiet og forsynet med

denne ind fand t sig hos Universitetets Rektor, som

ind tegnede h am paa Expectanceliste og gav ham Plads

paa Kollegiet efter Tu r. Ofte fordrede im id lertid Val-

kendo rf en Protégé optaget paa Kollegiet med det

samm e uden Hensyn til, at and re muligvis stod for

T u r — og he rtil havde han Ret efter Funda tsen ; P ro

fessorerne fand t det im id lertid uretfærdigt og bøjede

sig kun u n d e r K nu rren og P ro te ste r13). I 1650 brast

endelig deres Taalmod ighed , og baade dette og det

følgende Aar nægtede de ren t ud at give Adgang til

Kollegiet for S tuden ter, som Henning Valkendorf øn

skede optaget m ed det samme, og paaberaab te sig dels,

at de altid tidligere havde undgaaet den Slags Ud

nævnelser — en Paastand , der var i den skarpeste

Modstrid m ed de virkelige Fo rho ld — dels Fundatsens

»statuta de senio« — som aldrig havde eksisteret11).

Ud fra dette hø jst skrøbelige Grundlag bestred P ro

fessorerne P a tronens utvivlsomme Ret til at give Plads

paa Kollegiet, til hvem han lystede. Denne stejle Hold