48 / 311
46
ning fra P ro fesso rernes Side i Modsætning til deres tid
ligere ganske vist u villige E ftergivenhed b liver m e re for
klarlig, n a a r m an betrag te r en and en Side at P a tro
nens F o rho ld til dem . Som saa mange and re danske
Adelsmænd kæmpede h an i de Aar m ed h a a rd e øko
nom iske V anskeligheder; h an h jalp sig igennem ved
L a an og ved A fhændelse af S trøgods15); m en desuden
slog h a n ind paa det samme, som han s F ad e r i sin
T id havde forsøgt, nem lig at forlange L aan af Kolle
giets Kapital — h an gaa r nem lig ikke saa vidt som
F ad e ren at fo rd re det hele. D enne Udvej greb h an
i 1644, m id t u n d e r den ødelæggende To rsten ssons
krig. Krigens Fø lger havde im id lertid Kollegiet saa
tydeligt faaet at føle, at de r ikke kund e væ re Tale
om i Ø jeblikket at fo rstræ kke P a tro n en m ed Penge,
og P ro fesso rerne erk læ rede, at de ikke kund e skaffe
h am nogen, da de alle v a r ud sa t paa Rente, og der
det Aar aldeles ingen Rente va r in d k om m e n 15). Nogle
Aar efter vedtog Konsistorium , at H enning V alkendo rf
kunde faa 2000 Daler, som nu v a r bleven led ige17),
og k o rt efter ses denne at have begæ ret 1000 Rdlr.
til sin Moder paa G lorup. H an forlangte selv at være
Fo rlove r alene, skøn t S ta tu te rne fo rd re r to Fo rlovere
for hve r 1000 Daler, og at de r skulde udstedes to
Gældsbreve paa disse 1000 Daler, hve rt paa 500 —
muligvis for derved at omgaa Restemmelsen om de
to Forlovere. P ro fesso rerne afviste, som billigt var,
disse K rav 18). D er er næppe nogen Tvivl om , at
H enn ing Valkendorfs Optræden som Ansøger om L aan
af Kollegiets F o rm u e h a r svækket han s Au toritet som
P a tro n og derved m u liggjort P ro fesso rernes lige med
eet saa ud fo rd rende Holdning.