ValkendorfsKollegiumsHistorie

bygge den store Misbrug, som en Del af studiosis

havde«, strax etter D istributsen at drage bort, saa at

P ro fesso re rne m ed største Besvær ad Rettens Vej

m aatte skaffe sig Pengene tilbage. Hverken denne

F rem gangsm aade eller en anden , som i 16G3 med

P a tronen s, C h ristopher Valkendorfs, Sam tykke blev

vedtaget, nem lig at A lum nerne skulde have deres

S tipend ium b a g u d 107), blev dog af nogen Varighed.

Selv om A lum nerne ofte va r fravæ rende, var det

ikke derm ed givet, at deres Værelser stod tomme.

Det va r meget alm indeligt, at A lumnerne indlogerede

Latinsko led renge hos eller i Stedet for sig paa deres

Kamre. I 1628 »delibererede« Professorerne, »hvor

ledes de S tuden terd renge bedst kunde afskaffes, som

S tuden terne udi stor Mangfoldighed opho lde r«108); i

1642 vedtager Konsistorium ko rt og godt: »Studenter

drengene i Valkendorfs Boder skal afskaffes«109)

men dets Beslu tn inger va r lige afmægtige, hvad enten

det g jald t at fastholde A lum nerne paa Kollegiet eller

at fordrive D rengene derfra.

Begivenheder af m ere alm indelig Interesse kunde

til T ide r gribe ind i A lumnernes daglige Liv. Uni

versitetets store Beformationsfest i 1617 fejredes ogsaa

paa Valkendorfs Kollegium ; der og i Kommunitetets

Sal ho ld t S tuden terne Taler og fremsagde Digte, lige

som P ro fesso rerne g jo rde det paa Universitetet110).

Men den største Begivenhed i denne Periode, som

kom til at indv irke ogsaa paa A lumnernes I ilværelse,

var dog Københavns Belejring i 1658 og Stormen

1659m ). S traks efter Karl Gustavs Landgang i Kor

sør den 6. August 1658 dannedes et Studenterregiment

i København , i hv ilket alle S tuden ter skulde lade sig