77 / 311
75
D isputereøvelser og »negligerede« deres S tudier; kan
m an ikke give A lum nerne det Lov, at de førte »et
godt Levned«, vil det saaledes heller ikke være m u
ligt at rose dem for Flid, den anden Betingelse, der
fordredes for Optagelse paa Kollegiet. Særlig galt maa
det have staaet til i Aaret 1641, da Rektor klagede
over, at »de studiosi udi de Valkendorfs Boder ikke
vilde tage g radum baccalau reatus«. Alle A lumnerne
stævnedes for Konsistorium og lovede at bestræbe sig
for at tage den ; det besluttedes, at deres Kundskaber
skulde prøves af deres P rivatp ræ cep to rer, og P ladsen
paa Kollegiet fratages dem , der derefter ikke fandtes
værdige til den. E n A lumne erklæ rede, at h an ikke
for Fattigdom s Skyld kunde tage Graden, hvortil
Konsistorium svarede, at »derpaa skulde remedieres
en ten i een eller anden M aade«99).
Det er ogsaa k lart, at A lum nerne ikke h a r haft let
ved at slaa sig igennem , hvis de ikke, som dog hyp
pigt va r Tilfældet, ved Siden af det med Kollegiet
fo rbundne S tipend ium (paa det T idspunk t 18 Rdlr.
aarlig) havde K omm un itetet eller and re Beneficier.
Deres Fattigdom havde da hyppigt den Følge, at de
gennem lange T ider var borte fra Kollegiet og Byen
for at tjene til Livets Ophold uh ind re t af Professorerne,
de r saa skævt til deres Erhverv, eller m aaske leve hos
deres Fam ilie, sam tidig med at de oppebar Stipendium
som A lum ner paa Valkendorfs Kollegium. Saadanne
Udeblivelser fra Kollegiet tog Konsistorium strengere
paa end T um u lte r og Slagsmaal, for hvilke der jo i
Reglen forelaa den form ildende Omstændighed, at Syn
de ren havde væ ret d ru k k e n 100). Ofte straffedes de med
Udvisning af Kollegiet, selv om de fremførte, hvad
de r ellers m aatte synes fyldestgørende Undskyldninger,