ValkendorfsKollegiumsHistorie

det gik til, n a a r den saa hyppigt forsøm te Lovsang

endelig afho ld tes, viste, som det fremgik af In spek

to rs Bog, at talrige Udeblivelser havde fundet Sted.

F o r F rem tid en skal da In spek to r, hvis nogen er bo rte

fra Lovsang, »banke paa deres K amm e r og forfare,

om de ere tilstede eller e j ; n a a r Aftenlovsangen er

forbi, skal D ø ren laases og ingen derefter lukkes

in d « 86). Nogle Aar efter fand t Konsisto rium den Be

stemmelse nødvendig, at ikke blot de, de r forsøm te

Lovsangen, m en ogsaa enhver, de r blev ude om N a t

ten, eller som ikke a fho ld t D isputereøvelser, skulde

no teres af In spec to r collegii og en Liste over de saa-

ledes skyldige hv e r Maaned overgives R e k to r87).

Men selve In spek to r va r fremdeles ikke standhaftig

over for den Fristelse, de r laa i at raade over Nøglen

til Gadedøren. I 1651 klagede Borgm ester og Raad

sam t Vagtmestrene til Kansleren over, »hvorledes Stu-

den te re om Nattetide g jo rde sto r T um u lt paa Gaden,

og særdeles nom ine rede Christen Randers«. Denne

Christen R anders va r netop In spek to r i Hofmesters

Boder. H an forlangte at føres for Konsisto rium for

at forsvare sig; m en da h an kom og toges u nd e r F o r

hø r, nægtede h an at besvare noget Spørgsmaal. »Thi

e r saaledes for Retten afsagt, at h an Christen R anders

for slig sin store Forseelse imod samm e Steds leges,

som han In spek to r var, er optagen saaledes om N at

ten paa Gaden, da h ann em havde b u rd e t at væ re

inde og hu lde t Dørene luk t for de and re , saa og for

den store In so len s’ Skyld, h an h e r paa Consistorio

b rug t haver, skal strax afsættes m ed samm e Inspek

tion og straffes desuden med Penge til Rectoris ar-

bitrio«. I sin T rods frasagde Christen R anders sig sit

akadem iske Borgerskab. P rofessorerne svarede hi