68 / 311
66
klagede ligeledes over Jesper Nyborg, der i Fo ren ing
m ed nogle and re i en Bevæ rtn ingskæ lder havde taget
h an s K aarde fra h am og b ru d t Skeden itu. Over for
disse g raverende Anklager hævdede Jesper Nyborg
ganske vist, at h a n ogsaa v a r bleven slaget af In
spek tor, og at Niels N ielsen, hvis Værge h an havde
taget, først havde in ju rie re t ham — P ro fesso rerne
døm te ham ikke destom ind re til at m iste sin Plads
paa Kollegiet77). I 1615 indg iver In spek to r Klage over
nogle A lum ner, »som groveligen have forset sig« '8); i
1616 sæ tter de sig op, ikke b lot m od In spek to r, m en
m od P ro fesso rerne selv og d an n e r en formelig Sam
mensværgelse. A lum nerne E rik N ielsen Jude og Niels
N ielsen Kiuse paastod , at P ro fesso rerne ikke gav
A lum nerne de Penge, der tilkom dem , og nægtede at
modtage den form entlig beskaa rne Sum , der tilbødes
dem . Da deres Besvæ ringer ikke førte til noget, skrev
de til Konsistorium og fo rd rede paa egne og Kamm e
ra te rs Vegne, at alle A lum nerne skulde stævnes for
Konsistorium for at frem føre deres Krav, og forlangte
deres Brev ind fø rt i Konsistoriets P ro to k o l79). Konsi
sto rium fo re trak k u n at kalde de to B revskrivere for
sig sam t In spec to r collegii, B e rnh a rdu s Johann is.
Denne oplæste et Anklageskrift imod dem , som paa
viste, at E rik Jude »havde rejst den Consp iration for-
nemlig«. P ro fesso rerne ønskede at vide, hvorledes
h a n saa nøje kund e afgøre, hvo r stor en Sum der
tilkom dem . E rik Jude paabe raab te sig Funda tsen ,
m aa tte dog tilstaa, at h an ikke kendte denne, m en
erk læ rede, at h an alligevel »ikke vilde gøre sin Mund
og sin Bum pe til eet«, og kald te In spek to r en F o r
ræder. Det viste sig, at det var E rik N ielsen Kiuse
og Anastasius Svecus, de r havde ud regnet, hvo rm eget