ValkendorfsKollegiumsHistorie

6 8

have væ ret vanskeligt at faa nogen til at paatage sig

Hvervet. H e rpaa tyder det, n a a r K onsisto rium i 1619

sam tykke r i, »at den H ø re r ud i Skolen, som byde r

sig til at væ re In spek to r i V alkendorfs Boder, m aa

d e rtil an n am m e s« 84). I mange Tilfælde ses im id lertid

In sp ek to r at væ re den anklagede, medens A lum ne rne

k lager, m aaske nok saa meget af N id over for den,

d e r paa een Gang er deres K amm e ra t og Overordnede,

som af Iver for Dyd og gode Sæder. I 1623 havde

In sp ek to r klaget over P e tru s B redalinus, som havde

sat sig op imod ham , skæ ld t h am for ingen ærlig

Karl og tru e t ham , at h an sku lde faa Skam , desuden

ka ld t ham Monsieur P ickelhering . H e rim od frem

førte P e te r B redal vægtige Modanklager, ligesom F o r

h ø ren e viste, at der »over Skiverne i Klostret« va r

b leven skum le t adskilligt over In spek to r. Man sagde,

h an va r ude at d rikke om Natten og kom ind ad

G adedø ren længe efter L ukk e tid ; han oplod Døren

om N atten og hen tede 01 ind ; h an havde vist sig i

den Grad forsømmelig, at der i over et Aar ikke va r

bleven ho ld t D isputereøvelser; Musikøvelser havde

h a n aldeles ikke afho ld t. In spek to r hævdede, at det

skyldtes Dovenskab hos A lum ne rne selv, som han

ikke kunde drive de rtil; iøvrigt forsvarede h an sig

vagt og ubestem t. P ro fesso rerne m en te, at da der va r

slemme Anklager paa begge Sider, kunde de passende

gaa lige op mod h in a n d e n ; Inspek to r og P e te r B re

dal opfordredes til at give h in and en Hæ nde r paa godt

Venskab — og videre S traf blev der dem ikke til

D e l85). — I 1633 foretages igen stygge Afsløringer af

en Inspek to rs Fæ rd. En Aften, da Prof. B ro chm ann

vend te h jem fra Konsistoriemøde, forefand t h an et

Brev, unde rsk reve t P. B. Det indeho ld t Anklager