33 / 264
24
Sommeren, men det maatte gøres med Forsigtighed,
for ikke sjældent var det langt værre udenfor, saa det
formodentlig var en Behagelighed at komme ind.
Gulvet var hvidskuret og maatte ikke bestrøs med
Sand, først i
1875
begyndte man at fernisere dem.
Væggene var hvidtede, og det blev i alt Fald snart
Skik, at de hvidtedes en Gang om Aaret. Lofterne var
vistnok i Begyndelsen Bjælkelofter, senere blev der
gibset mellem Bjælkerne, som det endnu er paa Kvinde
afdelingen, og vistnok ved Ombygningen i Firserne
blev der lavet almindelige Gibslofter. Endvidere fand
tes i Stuerne a f fast Inventar en Kakkelovn i flere
Etager til Brænde. Disse Kakkelovne nedtoges under
Hvidtningen a f Stuerne. I Slutningen a f Halvtredserne
begyndte man at bruge Stenkul paa Sygestuerne, og
i Halvfjerserne begyndte man at anbringe Ventila
tionsovne, men dette voldte en uventet Gene, idet
man ikke kunde naa at stille The til Varme paa dem,
og man maatte derfor indstille om smaa Trappestiger
paa
4
Trin for at kunne naa derop.
A f løst Inventar var der Sengene, som var a f Træ,
først i
1883
begyndte man med Jærnsenge, for de
Jærnsenge, som Garden medbragte
1818
. var snart
ubrugelige og maatte ombyttes med Træsenge. I
Sengene var en Halmmadras og en Krølhaarsmadras,
men Sygehuset synes at have taget imod Ting, som
burde have været afvist, og søgte at hjælpe paa Fejlene
ved daarlige Midler. Saaledes hændte det, at man i
1844
fik leveret
44
nye Krølhaars-Madrasser fra De
potforvalteren. Det viste sig, at de var 8
—9
indtil