35 / 264
26
først i de sidste Aar, at man er kommet saa vid t, at
man kan skaffe alle virkelig syge Patienter en blød
Hovedpude, men en Sygeseng paa et militært Syge
hus er ikke normeret med andet end Skraapude. Det
har varet meget længe, før man har kunnet faa denne
Reform gennemført, ganske som det er gaaet med saa
mange andre Ting, f. Eks. Uldskjorter til Patienterne.
Det er ikke saa mange Aar siden, at Patienter, der
var vant til at gaa med Uldtøj, maatte undvære det
paa Sygehuset. — I
1834
synes det, som om det har
været almindeligt, at de syge lagde deres Hovedpude
under Madrassen, for det paalægges Inspektøren at
paase, at dette ikke sker.
Tæpperne i Sengen var i mange Aar graa, og de var
sikkert gamle, da man aabnede Hospitalet, for allerede
1823
klagede man over, at man havde for faa, skønt
man havde
1474
, men naar man undtog
400
Stykker,
der var leverede
1821
, var de øvrige saa forslidte og
tynde, at der ikke sjældent udfordredes 6—8 for at
forskaffe en eneste syg den fornødne Varmegrad i
Sengen. I
1833
fik man hvide Tæpper til Prøve, og
de fandtes bedre end de graa, men de var for smaa.
I
1837
udtalte man, at de graa Tæpper vel er a f en
stærk og solid Bonitet, men derhos saa haardt vævede
og saa stive, at de ikke faldt til Legemet og desaarsag
ikke gav nogen synderlig Varme. Ved Søetatens Ho
spital havde man hvide Sengedækkener, særdeles bløde
og uldrige og derfor langt varmere end de graa. I
1848
kan man fortælle, at man i den senere Tid har faaet
smukke hvide Tæpper, men man forstaar selvfølgelig
ikke at vadske dem, men har faaet at vide, at de skal