36 / 264
27
udspændes i Rammer, og man vil derfor have Lov til
at lade Fabrikanterne vadske dem, og det tillades og-
saa, at indtil
150
maa vadskes om Aaret. Samme Aar
spørges Inspektøren om stukne Tæppers Brugbarhed,
og han svarer, at de vel kan bruges i Mangel a f uldne,
men i Reglen ikke er at anbefale, fordi de ikke kan
vadskes og derfor kun kan bruges til Patienter, der
ikke har smitsom Sygdom og er renlige. Han kan ikke
modtage flere end de
300
, han har faaet. I
1859
er
man kommet saa vidt, at næsten alle Hospitalets
1100
Tæpper er hvide, og man maa nu have Lov til at
vadske
200
om Aaret.
A f Tæppernes Historie ser man dels, hvor langsomt
Reformer gaar for sig, dels hvor lang Tid det tager at
forandre en Beholdning af Tæpper, fordi de langsomt
slides op. Sygehuse maa have langt bedre Tæpper end
f. Eks. Kaserner, og det naturlige er derfor efterhaan-
den at lade de ældre Tæpper gaa over til Kasernebrug
og lade Sygehusene faa nye. Men man ser ogsaa deraf,
hvor stor en Rolle det økonomiske spillede, idet man
bestemte, at der kun maatte vadskes indtil
150
og
senere
200
om Aaret, sikkert dels fordi det kostede at
sende dem ud til »Stampen« til Vadsk, og dels fordi
Tæpper lider meget ved Vadsk. Men endelig lærer
man, hvor ringe den hygiejniske Forstaaelse var, for
man kan ikke fastsætte i Forvejen, hvor stort et An
tal Tæpper, der vil blive smittede i Løbet a f Aaret.
Det er tydeligt, at man ikke gennemførte Desinfektion
og Vadsk af alle smittede Tæpper.
Ud fra det Synspunkt, at den største Renlighed bør
herske paa ethvert Punkt paa et Hospital, skiftes der