40 / 264
31
generede, vel især fordi Væggene var hvide. I Maj
1819
indstillede man derfor om at faa dem. De maatte
være af Lærred eller fint Sigtdug, saa tæt vævede som
muligt dels for derved at afholde den brændende Sols
Indvirkning paa Sygestuerne, og dels for Varigheds
Skyld. Man ønskede dem dernæst spaltede i den halve
Højde, for at de kunde benyttes som Markiser, hvad
de forøvrigt kun yderst sjældent bliver nutildags. A f
en Indstilling fra
1826
ser man, at Gardinsnorene gled
over Pinde af Kridtpibestilke eller Pennefjedre, der
hvert Øjeblik gik itu, og man anmodede derfor om at
faa Pokkenholttridser i Stedet for. Samtidig indstillede
man om Gardiner til Sergenters og Koners Værelser
(ialt
67
Fag), da det unægtelig var meget »chenant«
for Sergenterne og i Særdeleshed for Konerne ved
deres Af- og Paaklædning at maatte staa til Skue tor
Patienterne, som fra den ene Bygning kunde se ind i
Værelserne i den anden, ligesom for Beboerne i Rigens
gade I 8 Aar havde Stuekonerne altsaa virkelig levet
uden Gardiner for deres Vinduer! Gardinerne blev
kun med temmelig lange Mellemrum nedtagne og
vadskede, i Reglen hvert
3
’ Aar, men der tales ogsaa
om
5
Aar. Dette beroede vel dels paa, at der var
432
Fag, dels paa, at man maatte have Haandværkere der
til, og det blev derfor dyrt, hvorfor der ogsaa i
1880
blev forlangt a f Sygehuset, at Udgiften enten e
maatte spares eller ogsaa væsentlig nedsættes Syge
huset svarede derfor meget udførligt ved at beskrive
Indretningen a f Gardinerne og forklare, at et var
nødvendigt at have Haandværker dertil, at en at Ma
rinens Snedkere gjorde det i sin Fritid, og at et